Ny bacheloruddannelse i jura på Ilisimatusarfik

1. september 2018 åbner Ilisimatusarfik for en hel ny uddannelse - her starter nemlig en ny bacheloruddannelse i jura og offentlig ret.
Foto © : Blogtrepreneur/Flickr Creative Commons
Skrevet af Thomas Munk Veirum
10. januar 2018 08:41

Det skriver universitetet på sin hjemmeside.

Uddannelsen er for dem, der vil arbejde som jurist i Grønland.

- Love og regler styrer på mange måder vores hverdag, vores administration og vores samfund - og det er derfor vigtigt, at vi har jurister, som kan både formulere og fortolke disse regler til fælles gavn for udviklingen, skriver universitetet om baggrunden for uddannelsen.

Man kan allerede nu søge om optagelse på uddannelsen - og det kan du gøre som sædvanlig enten online via sullissivik.gl eller ved at henvende dig til din lokale Majoriaq.

På Ilisimatusarfiks hjemmeside uni.gl kan du læse meget mere om uddannelsen - og du kan også læse hvilke krav der er til optagelse, hvad uddannelsen indeholder, og hvilke jobmuligheder du får.