Foto: Carsten Egevang

QIMMEQ Ny børne-fagbog om slædehunde på vej

Forskerne bag et stort projekt om den grønlandske slædehund vil dele deres viden med børn. Det skal ske gennem en børnebog, som vil blive tilgængelig på landets skoler.

Det skal give de kommende generationer indsigt i hundeslædekulturen, siger forskningsformidler Anne Katrine Gjerløff fra Statens Naturhistoriske Museum:

- Materialet kommer dels til at bestå af den her fagbog for børn og dels materiale til skolelærerne, så de kan bruge bogen i undervisningen, siger hun. 

Fagbogen er en del af Qimmeq-projektet, der forsker i den grønlandske slædehunds historie og genetiske udvikling.

LÆS OGSÅ Forskere rejser med til Avannaata Qimussersua

LÆS OGSÅ Kitaata kangiatalu qimmiisa siuaasaat assigiinngitsuusut

Undervisningsmaterialet skal lære alle børn i Grønland om slædehunden, og det skal være med til at redde hundens fremtid, siger forskningsformidler:

- Fordi vi synes det er en meget væsentlig del af den grønlandske kultur og godt at kende til både for børn som har slædehund, kender til slædehunde i deres hverdag og børn andre steder i Grønland, som måske aldrig har set én. 

Med bogen får børn fra landets skolebørn mulighed for at lære om slædehunden. 

LÆS OGSÅ Rasmussens dragter undersøges i jagten på gener

LÆS OGSÅ Forsker i slædehundens fortid for at sikre fremtiden

- Det bliver både noget med slædehunde i arkæologi og myter, slædehundes evolution, de forskellige måder man kan bruge slædehunden på i Grønland, både i dag og tidligere, hundens sundhed og adfærd, og dét at køre på slæde.

Fagbogen bliver skrevet i samarbejde med den grønlandske uddannelsesstyrelse og pædagogiske eksperter fra skoletjenesten på Statens Naturhistoriske Museum, med hjælp fra QIMMEQ-forskerne.

- Derfor kommer jeg selvfølgelig også til at bruge de forskere, som er med i projektet, og bruge den viden de indsamler og skaber.

Anne Katrine Gjerløff, der tidligere har skrevet fagbøger om andre emner, skal også selv være med til at researche om slædehundens historiske baggrund til fagbogen, der skal udkomme i løbet af 2019.

Bogen henvender sig især til børn i aldersgruppen 8 til 13 år.  

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt