Nuummioq scorer stor gevinst på én enkelt oddset-kupon

En heldig Nuuk-borger har gættet sig til 200.000 kroner. Det er meget sjældent, siger oddssætter fra Danske Spil.
- Vi udbetaler regelmæssigt høje gevinster, men det er meget sjældent, at gevinsterne kommer så højt op. Og det er meget sjældent, at der bliver spillet på så mange kampe og så mange forskellige sportsgrene, fortæller Daniel Jensen, der er oddssætter i Danske Spil. Foto © : Scanpix
17. september 2021 09:04

En Oddset-spiller fra Nuuk har vundet 200.000 kroner på en enkelt kupon.

Det skriver Danske Spil fredag i en pressemeddelelse.

Den heldige Nuuk-borger havde blandt andet sat sine penge på, at der ville blive scoret mindst syv mål i kampen mellem det danske kvindelandshold og Malta.

LÆS OGSÅ Tasiilarmiu har vundet fem millioner i Lotto

Det gæt viste sig at ramme helt plet, da kampen endte 7-0 til Danmark.

Har du brug for hjælp?

 

Hvis du har problemer med spil, kan du få hjælp og behandling hos Allorfik.

 

Allorfik kan kontaktes på tlf. nr. 52 53 43

 

Hverdage: 9.00 - 15.00

 

Læs mere her

Og det var med til at sikre Oddset-spilleren den store gevinst - på en kupon med hele 21 kampe, hvor alle sammen skulle gå hjem, før gevinsten kom i hus.

Meget sjældent

De 21 kampe gav et samlet odds på knap 1.967,10, hvilket blev til en gevinst på 196.710 kroner, da Oddset-spilleren havde sat 100 kroner på kuponen.

- Vi udbetaler regelmæssigt høje gevinster, men det er meget sjældent, at gevinsterne kommer så højt op. Og det er meget sjældent, at der bliver spillet på så mange kampe og så mange forskellige sportsgrene, fortæller Daniel Jensen, der er oddssætter i Danske Spil.

LÆS OGSÅ 24-årig amerikaner vinder 5,1 milliard kroner i lotto

Hovedparten af kuponen udgøres af fodboldkampe fra Europa League og Conference League, men vinderen har også forudset udfaldet af en række ishockeykampe i både Danmark og Rusland.

- Der er ikke så meget andet end at sige: "Det er virkelig godt oddset". Og så skal der da også lidt held til, pointerer oddssætter Daniel Jensen.

Vinderkupon blev spillet i Pisiffik i Nuuk.