Nuuk får ny fiskefabrik

Polar Raajat og formand for Naalakkersuisut slår onsdag dørene op til en ny fabrik for hellefisk, torsk og krabber i hovedstaden.
Jan Weinreich, direktør Polar Rajaat.
14. november 2017 16:26

Onsdag ser en ny fiskefabrik dagens lys i Nuuk. Det betyder, at fiskerne i Nuuk fremover vælge mellem tre forskellige indhandlingssteder.

Det er selskabet Polar Raajat, der udvider med en fabrik til hellefisk, torsk og krabber, som ligger ved siden den nuværende rejefabrik på havnen i Nuuk.

Til at begynde med vil der være 25 ansatte i den nye fabrik, men på sigt forventer ledelsen at kunne beskæftige dobbelt så mange, bebuder polar Raajat i en pressemeddelelse.

Med moderne faciliteter og egen lossekran lover Polar Raajat at være åben for indhandling 24 timer i døgnet og forventer af den grund stor aktivitet.

- Vi forventer (...), at den nye fabrik i Nuuk vil være en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til fiskerierhvervet. Ikke bare i Nuuk, men i hele Midtgrønland, udtaler direktør Jan Weinreich.

Det bliver formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, der foretager den officielle fabriksåbning onsdag den 15. november klokken 15. Og alle er velkomne til at deltage i åbningen af det, som selskabet selv betegner som "en af Grønlands mest moderne fabrikker".

Polar Raajat A/S er en del af Polar Seafood Gruppen.