Nuuk: Eftersøgt rensdyrjæger fundet i god behold

Politiet i Nuuk har fundet den efterlyste rensdyrjæger, som siden lørdag har været fanget af tågen og faret vild dybt inde i Godthåbsfjorden, i god behold.
06. august 2018 14:31

Mandagens eftersøgning af en rensdyrjæger dybt inde i Godthåbfjorden ved Majuala endte lykkeligt ved 13-tiden, da eftersøgningsholdet fandt manden i god behold.

- Manden er i god behold, men træt. Han bliver nu kørt ned til skadestuen for at se om alt er som det skal være, siger politiets vagtchef Julie Bendtsen til KNR.

Familien til den efterlyste er underrettet om fundet af jægeren.

LÆS OGSÅ: Nuuk: Eftersøgning af rensdyrjæger