Cyberangrebet er et kæmpe problem for Nunavuts regering og dens direktorater. De er blevet ramt af et såkaldt ransomware, der gør deres filer utilgængelige og ulæselige, indtil der bliver betalt løsepenge. Arkivfoto.Foto: Norse // maps.norsecorp.com

Nunavut under angreb: Hackere kidnapper regeringens computere

Nunavuts regerings it-systemer er blevet hacket, og det betyder, at næsten alle regeringens filer er blevet ulæselige.

Cyberangrebet er et kæmpe problem for Nunavuts regering og dens direktorater. De er blevet ramt af et såkaldt ransomware-angreb, der gør deres filer utilgængelige og ulæselige, indtil der bliver betalt løsepenge. Angrebet fandt sted lørdag morgen lokal tid.

Virussen er sandsynligvis blevet downloaded, da en medarbejder har klikket på et link eller en reklame i en e-mail sent fredag aften.

Nunavuts regeringsleder, Joe Savikataaq, udtaler til Nunavut News, at han forsikrer alle nunavummiut, at de arbejder non-stop på at løse problemet. I øjeblikket arbejder de på at genoprette filerne via deres backup-systemer.

LÆS OGSÅ Tele-Post vil opruste mod cyberangreb

Desuden, siger han, at regeringens prioritet er at genoprette filer, der angår folks personlige oplysninger om helbred og data om familier, justits og finans.

Lorne Kusugak, der er minister for lokalsamfundene, understreger overfor CBC News, at de mener, at folks personlige oplysninger ikke er i fare.

Dem, der har udført angrebet, oplyser igennem en computerbesked, at der skal betales, før filerne bliver læselige igen, og at hvis man prøver at gøre noget ved computersystemet, kan det betyde, at alle data går tabt.

LÆS OGSÅ Grønland er truet af internetspionage

Foruden regeringen i Iqaluit har problemet ramt 25 lokalsamfund i Nunavut.

Regeringen oplyser, at det vil tage mindst en uge at genoprette netværket. Indtil da er det kun telefonerne, der virker i Nunavuts regering, alle emails og andet computerarbejde fungerer ikke.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt