Nunavut: Nye film skal opmuntre børn i hjemmekarantæne

En organisation i Nunavut satser nu på at bringe Inuit-kultur og Inuktitut sprogviden til de helt små.
Børnefilmene skal underholde og undervise børnene, mens skolerne i Nunavut er lukket på grund af corona Foto © : Nunavut Bilingual Education Society
31. maj 2020 16:07
Versionist Jaaku Lyberth

Nunavut Bilingual Education Society, altså Nunavuts tosprogede undervisnings organisation, har oprettet en TV station online for de yngste i samfundet.

Ilinniarutit TV har som dets mål at udbrede den mundtlige Inuit kultur, inuitidentiteten og Inuktitut sproget.

Programmerne er lavet for børn, der ikke endnu går i første klasse, netop for at forberede dem til de første skoledage.

Det består af tegnefilm med historier og sange, der fortæller kendte Inuit legender og historier og som således ikke blot kan lære de helt unge om Inuit kulturen, men også udvide deres ordforråd og lære dem Inuktitut.

Der er således øvelser om hvordan de syllabiske tegn fra Inuktitut sproget skal udtales. Og der er hjælp til forældrene, så at de kan hjælpe de små.

I denne covid-19 tid er Ilinniarutit særligt velkommen, ved at beskæftige de små, som for tiden skal holde sig indendørs og samtidig underholde dem og lære dem om Inuit Kulturen.

Tegnefilmene kan ses på Ilinniarutit TV