Nukissiorfiit er færdige med omlægning i Nuuk

Sundhedsvæsenet og andre kritiske funktioner er sikret strømforsyning nu.
Skrevet af Malik Brøns
01. december 2021 20:09

Nukissiorfiit varslede sent eftermiddag, at strømmen ville forsvinde kortvarigt hos flere folk på grund af en omlægning.

Det arbejde er færdigt nu, meddeler Nukissiorfiit.

Omlægningen skete for at selskabet kunne sikre stabil forsyning til såkaldte samfundskritiske funktioner, som for eksempel sundhedsvæsenet.

Som det ser ud nu, er strømmen mere stabil, end den var i går. Elproduktionen kommer fra en kombination af vandkraft- og diesel.

LÆS OGSÅ Strømmen ryger kortvarigt flere steder i Nuuk onsdag aften

Stort set alle i Nuuk har fået strøm igen.

Tusass oplyser, at folk kan opleve udfald på mobil- og internetforbindelser, men at der er anskaffet generatorer for at sikre samfundskritiske situationer.

Beredskabet oplyser, at der i morgen vil være flere nyheder om situationen.