Den norske regering består nu af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti.Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

Norges Fremskrittsparti forlader regering

Norges statsminister, Erna Solberg, fortsætter i spidsen for mindretalsregering efter Fremskrittspartiets exit.

Det norske parti Fremskrittspartiet (FrP) forlader Norges regering.

Det meddeler partiets leder, Siv Jensen, på et pressemøde i kølvandet på et møde med statsminister Erna Solberg fra partiet Høyre.

Mødet med Solberg blev holdt efter at de norske myndigheders havde hjemtaget en 29-årig norsk-pakistansk kvinde og hendes to børn fra Syrien.

Det indvandringskritiske FrP har været imod hjemtagelsen af kvinden.

- Derfor er der samlet set ikke længere grundlag for, at FrP fortsætter i regering, siger Siv Jensen ifølge NRK.

Siv Jensen siger dog, at partiet stadig ønsker Erna Solberg som statsminister.

- Vi mener, at Solberg stadig er den rette til også at lede landet fremover, lyder det.

Den 29-årige kvinde landede sent fredag aften i Norge og blev straks anholdt. Hun er mandag varetægtsfængslet i fire uger.

Erna Solberg siger, at det norske udenrigsministerium havde undersøgt muligheden for kun at bringe børnene hjem til Norge.

Det kunne dog ikke lade sig gøre, siger hun.

- Derfor stod vi et dilemma, hvor mulighederne var at tage dem alle hjem eller beholde dem dernede, hvilket ville udgøre en risiko for kvindens syge femårige dreng, siger Erna Solberg.

Den norske regering består nu af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt