Nordvestterritoriet får penge til turismen

Den canadiske regering har givet 5 millioner kroner til en række nye turistinitiativer i Nordvestterritoriet.
14. juni 2011 13:30

Leona Aglukkaq, som er minister for nordlig økonomisk udvikling udtaler, at den canadiske regering er klar over den store økonomiske vigtighed, som turisme har i de arktiske og nordlige egne.

Pengene skal bruges til at udvikle og markedsføre kunsthåndværk, og til at publicere nye reklamer for Nordvestterritoriet, siger Bob McLeod, canadisk minister for industri og turisme.

Regeringen vil desuden investere flere penge til kurser for folk der arbejder i turistsektoren og til reklamekampagner, som er målrettet mod forskellige sproggrupper og lande.

Canada er ikke så hårdt ramt af økonomisk tilbagegang, som andre lande, og har derfor bedre mulighed for at udvikle nye initiativer.

Mange canadiere foretrækker at holde ferie i Canada i stedet for at tage til USA eller Europa. Og mange amerikanere men også europæere, og nu flere og flere folk fra asien ynder at komme til Nordvestterritoriet, der tilbyder unikke oplevelser til en forholdsvis rimelig pris.