Nordkorea sender delegation til vinter-OL

Nordkorea har for få timer siden meddelt at de gerne vil sende en delegation af sportsudøvere og tilskuere til vinter-OL i Sydkorea til februar.
Foto © : IOC/Chung Sung-Jun
Skrevet af Karsten Sommer
09. januar 2018 07:13

Det er det først positive resultat af de samtaler, som de to nabolande indledte i nat, og som stadig er i gang i grænseområdet mellem de to lande.

- Nordkorea vil sende en delegation af højtstående personer, atleter, tilskuere og journalister, lød det fra de sydkoreanske forhandlere her i nat, da der var en pause i forhandlingerne.

Og det er et skridt i den rigtige retning, mener Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet.

LÆS OGSÅ Sydkorea vil diskutere OL-delegation med Nordkorea

Det er af stor betydning at de to lande nu viser at de taler sammen, for det har de jo ikke gjort i rigtig lang tid, Sydkorea har længe efterlyst forhandlinger med Nordkorea, men Nordkorea har hidtil ignoreret dem totalt.

Parterne er nu tilbage i forhandlingslokalet, og skal blandt andet diskutere et forslag fra Sydkorea om at familier i det delte land kan få lov at se hinanden igen.

Noget som man vil prøve at få gjort til virkelighed inden det koreanske nytår den 16. februar, lige når vinter-OL starter.