Island blev uafhængig af Danmark 17. juni 1944, og det er en nationaldag, som har ændret sig siden begyndelsen. Det fortæller islandske Gottskálk Jensson, der er lektor ved Københavns Universitet.
- At Island blev til en republik, var jo en drøm, som man havde haft i lang tid. Selvstændighed for Island er en enormt vigtig sag, men den tunge, nationalistiske stemning, som var der i begyndelsen, er der ikke længere, siger lektoren og fortsætter:
- I dag er der festligheder for børn og bal om aftenen. Familier kalder dagen for ballondagen, og selvfølgelig marcherer man også med flag. Men det er i høj grad børnenes og de unge dag, siger han.
I 1800-tallet var den islandske nationalistiske bevægelse ledet af Jón Sigurðsson, og Nationaldagen er placeret på samme dag som hans fødselsdag.
Opgøret med nationalismen tog for alvor fart i 1980'erne, og nationalismen er altså i dag trådt i baggrunden, og det er der en god grund til, mener lektor Gottskálk Jensson.
- Det skyldes nok både det opgør, man har taget, og at man ikke fornemmer nogen trussel mod islandsk selvstændighed længere, siger han.
De første skridt til selvstændighed blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat - dog fortsat i personalunion med Danmark.
Og i 1944 besluttede Island at ophæve personalunionen og udråbe republikken Island.
Historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen, mener fortsat, at dagen har en vis betydning i Island.
- Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark, siger han.
