Demokraterne: Nivi Olsen

Foto © : Demokraatit
29. maj 2019 15:15

Navn: Nivi Olsen  

Parti: Demokraatit

Alder: 33

Uddannelse/arbejde: Cand. Scient. Samf.

Cicilstatus (familie/børn): To børn

Fristidsinteresser:  Sport, at være i naturen.

Hvad er de tre vigtigste sager, du vil kæmpe for, hvis du kommer i folktetinget?

1. Hårdere foranstaltninger (ændre kriminalloven) for personer, der har misbrugt børn.

2. Hjælp fra Danmark til socialområdet i Grønland skal løbe hen over hele den kommende folketingsperiode (2019 til 2023)

3. Bedre boligmuligheder for grønlandske studerende i Danmark.


Hvordan vil du være med til at sikre en god tilværelse for borgere med grønlandsk baggrund i Danmark?

Vi skal huske på, at det er grønlænderne, som bor i Grønland, der kommer til at stemme på mig. Så min prioritering er at gøre en indsats for dem, der har stemt på mig. Men ellers vil jeg have en dialog med grønlændere, der bor i Danmark, især dem, der gerne vil tilbage til Grønland.

Min dør vil altid være åben for grønlændere, der har noget på hjertet, også i Folketinget.

Hvilken dansk statsministerkandidat støtter du, hvis du bliver valgt til folketinget?

Jeg vil selvfølgelig vælge den person, som kan bidrage i godt samarbejde med Grønland. Men i virkeligheden er det jo danskerne, der selv skal vælge deres statsminister. Jeg vælger den statsminister, der gavner grønlænderne bedst.