Nikolaj Jeremiassen: Kan ikke acceptere en totalfredning

Nikolaj Jeremiassen afviser på forhånd, at der kan blive tale om en totalfredning af lomvien, men slår dog alligevel fast, at de vil bruge de biologiske anbefalinger til at finde ud af, om der skal gennemføres stramninger på jagten af den lille pingvinlignende fugl.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
15. juli 2016 10:21

- Naalakkersuisut vil imødekomme Naturinstituttets anbefalinger, derfor vil vi finde en løsning, siger Nikolaj Jeremiassen til KNR.

I et svar på et paragraf 37 spørgsmål fra Naaja Nathanielsen skrev Nikolaj Jeremiassen, at de for at beskytte fangstdyr og fugle kan foretage stramninger i bekendtgørelsen.

Læs også Naturinstituttet råber vagt i gevær: Totalfredning af lomvien i ti år

Venter på den biologiske rådgivning

Selvom den biologisk rådgivning først er klar til september, slog Naturinstituttet tilbage i juni fast, at mange af lomvie-kolonierne i Grønland er reduceret så kraftigt, at det kan være nødvendigt med en totalfredning af lomvien i mindst ti år. Men det kan ikke komme på tale.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke acceptere en totalfredning i ti år, men jeg mener, at man i første omgang bør kigge på at forkorte jagtperioden samt en mulighed for, at folk kan fange færre lomvier, siger Nikolaj Jeremiassen.

I hans svar til Naaja Nathanielsen understregede han også, at de ikke er forpligtiget til at følge de biologiske anbefalinger fuldt ud og kan derfor vælge de dele, som de vil bruge.

Læs også Naalakkersuisoq afviser totalfredning af lomvier

Totalfredning er ikke en løsning

Han frygter, at et en totalfredning ville risikere at have en negativ effekt på landets madvaner, da børn og unge vil miste interessen for den traditionelle spise

Desuden henviser han til Naturinstituttet, som skriver, at polarlomvien ikke er udryddelsestruet på nationalt plan, da der er en stor bestand i Nordgrønland. Men han anderkender dog, at de på lokalt plan er udryddelsestruet adskillige steder i Grønland.

Når den biologiske anbefaling er klar, vil Naalakkersuisut tage endelig stilling til, om der skal ske en stramninger af reglerne for jagt på lomvier.