Se billederne: Ni år efter Nuugaatsiaq blev lukket
Nuugaatsiaq
Når man hører ordet Nuugaatsiaq, er det første, mange tænker på, tsunamien.
Men bygden huskes ikke kun for den tragiske hændelse.
Mikkel Jeremiassen, som dengang var kommunefoged i Nuugaatsiaq, viste KNR rundt i sin tidligere hjembygd, og han husker livet i bygden med glæde.
– Vi, der boede her, og folk fra de nærliggende bygder plejede at underholde hinanden meget, siger Mikkel Jeremiassen og fortsætter:
– Om foråret, når solen den 11. maj viste sig ved midnat, plejede vi at spille fodbold ude på isen ved Illorsuit.
Når man ser Nuugaatsiaq på afstand, kan det stadig føles som om der bor mennesker.
Men når man kommer tættere på bygden, bliver det hurtigt tydeligt, at mange af husene er forfaldne.
Mikkel Jeremiassen og hans familie besøger Nuugaatsiaq flere gange hver sommer, og hver gang de ankommer, vækker det mange tanker og minder.
– Naturen her og området omkring er utrolig smukt, og landskabet er meget stort og åbent. Jeg henter altid ny energi her. Men jeg tænker selvfølgelig også på dem, der boede her, dem, der ikke længere er her, og dem, vi mistede i katastrofen, fordi de også stod os nær. Dem tænker jeg på, hver gang jeg kommer nærmere hertil.
Når man går op fra havnen, er lugten af hellefisk noget af det første, man bemærker. Tæt ved havnen ligger et blåt hus, som ifølge Mikkel Jeremiassen blev brugt til at lave ræklinger.
– Det plejede at være fyldt med ræklinger. Tsunamien kom, da der simpelthen var fyldt med hellefisk, så I kan nok stadig lugte det.
Går man lidt længere op, kan man se Pilersuisoqs lagerbygning.
Bådejere med tilknytning til Nuugaatsiaq vender hver sommer tilbage til bygden for at tilbringe sommeren der, og sidste år samledes de her.
– Herinde i KNI Pilersuisoqs bygning, som ikke længere bruges til noget, fjernede folk fra bygden alt affaldet, satte stedet i stand og gjorde det til et sted, hvor man kunne samles. Sidste sommer dansede de her.
På vej hen mod husene peger Mikkel på sten og huse, der har flyttet sig fra deres oprindelige placering efter tsunamien.
Lidt længere oppe står et mindesmærke på fundamentet af det hus, hvor en familie på tre omkom.
– Personligt har jeg forsøgt at komme videre fra sorgen. Livet var jo også nødt til at fortsætte. Jeg har forsøgt at lægge det bag mig, og nu vil jeg sige, at det er lykkedes, siger Mikkel Jeremiassen.
Fundamentet af huset, hvor den fjerde omkomne boede, ligger i den anden ende af bygden.
Går man længere op fra mindesmærket, kan man se et rødt hus. Også det har sin egen historie.
– Der har været et kæmpestort stykke is inde i huset. Det viste sig, at da huset blev løftet under tsunamien, landede det oven på isstykket.
De fleste af husene, der stod tæt ved kysten, blev flyttet højere op.
– Det brune hus, det røde derovre og det lyseblå stod alle sammen nede ved stranden.
Mikkel Jeremiassens families hus ligger højere oppe i bygden og blev derfor ikke flyttet af tsunamien.
– Her er vores families hus. Herfra har jeg mange gange forberedt mig til Avannaata Qimussersua. Vi kommer her flere gange hver sommer. Da havisen forsvandt for nylig, havde vi allerede været her to gange.
På turen kan man også se resterne af den tidligere legeplads.
– Børnene havde glædet sig til at få en legeplads på børnenes dag den 1. juni. Den nåede kun at stå her i lidt over 14 dage. Her er en del af den, siger Mikkel Jeremiassen.
Efter fjeldskredet i Karrat Fjord gik der omkring otte til 9 minutter, før bølgerne ramte Nuugaatsiaq i 2017. På deres laveste punkt var bølgerne 9,3 meter høje og udløste tsunamien i bygden.
– Omtrent deroppe nåede havet til, siger Mikkel Jeremiassen og peger.
Efter tsunamien levede de med frygt.
– Vi har været bange. Da vi begyndte at komme tilbage til Nuugaatsiaq, kunne selv små ting forskrække os, for eksempel lyden af isfjelde, der brækkede. Men den frygt er gået over, i hvert fald for vores families vedkommende.
Længere oppe ligger kirkegården, som er omkranset af sten.
Efter tsunamien omkom tre voksne og ét barn. En ældre mand var blandt de omkomne, mens de øvrige tre var en familie.
De omkomne har et fælles mindesmærke på kirkegården.
Mikkel Jeremiassens yngre bror ligger også begravet i bygden.
– Her er smukt, og der er en fantastisk udsigt herfra, siger Mikkel Jeremiassen på vej ned fra kirkegården.
Mikkel håber, at Nuugaatsiaq en dag bliver genåbnet.
– Min familie og jeg vender helt sikkert tilbage. Det er der ingen tvivl om. Min familie vil også gerne tilbage og længes hjem. Derfor har vi som familie både modet og kræfterne til at vende tilbage.
Efter tsunamien blev Illorsuit også lukket, fordi bygden ligger i et område med risiko for endnu en tsunami.
Mikkel håber, at bygderne bliver genåbnet, og han har en opfordring til myndighederne:
– Tag de her bygder alvorligt. Ja, Nuugaatsiaq er blevet meget ødelagt. Illorsuit er mere intakt, så begynd med at arbejde på at få den genåbnet så hurtigt som muligt.
Den 17. juni næste år er det ti år siden tsunamien, og de tidligere beboere i Nuugaatsiaq planlægger at markere dagen.
– Næste år er det ti år siden tsunamien. Jeg så på Nuugaatsiaqs Facebook-side, at en af vores tidligere naboer søger folk, der vil være med til at planlægge markeringen, siger Mikkel Jeremiassen og fortsætter:
– Det er dejligt, at man allerede nu er begyndt at tale om at markere dagen. Jeg plejer selv at deltage i både større og mindre arrangementer, og der er ingen tvivl om, at min familie og jeg også vil deltage.
