Netavis om Brexit: Foreløbig ingen konsekvenser for Grønland

De nuværende handelsbetingelser med Storbritannien gælder til slutningen af 2020, selvom Storbritannien er ude af EU.
Foto © : Tiocfaidh ár lá 1916/Flickr Creative Commons
Skrevet af Kathrine Kruse
03. februar 2020 15:17

Borgerne og erhvervslivet her i landet vil i hele 2020 ikke mærke Brexit.

Det vurderer Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggende, Siumuts Ane Lone Bagger, overfor netsavisen Sermitsiaq.AG.

Ane Lone Bagger forventer nemlig, at EU's regel- og lovsæt i hele 2020 fortsat vil gælde for Storbritannien.

- Derfor vil de handelsrammer, der hidtil har været gældende mellem UK og Grønland, stadig gælde i 2020, da regel- og lovsættet er på plads via EU, oplyser Ane Lone Bagger til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ Bagger: Positive tilbagemeldinger om handelsaftale med Storbritannien

Ifølge Ane Lone Bagger forventer Naalakkersuisut heller ikke, at der vil være ændrede indrejseforhold til Storbritannien.

- Vi forventer, at de samme rejseforhold for grønlandske borgere, der tager til UK, og omvendt for UK-borgere, der tager til Grønland, vil være de samme i hele 2020, som var gældende i 2019, siger hun til Sermitsiaq.AG.