Nationaldagen: Sælfangst, kagedyst og fællessange

På søndag er det nationaldag. På tværs i landet vil man have mulighed for at deltage både digitalt og på stedet. Det afhænger af hvilken kommune det er.
I Kommuneqarfik Sermersooq vil der være sælfangstkonkurrence klokken 8 på søndag. Foto © : KNR
Skrevet af Malik Brøns
19. juni 2020 17:06

Nationaldagen i år vil være lidt anderledes flere steder i landet, end normalt. Det er på grund af covid-19 restriktionerne har en række kommuner været nødt til at være kreative med årets begivenhed.

Avannaata Kommunia

I Avannaata Kommunia kan man følge nationaldagen på facebook.

- Klokken 8 vil kommunen starte med at hejse flaget. Derefter vil der være fælles morgenmad ved kommunens kontorer.

- Klokken 9 vil der være gudstjeneste i Zions Kirke, hvor der bagefter skal lægges en krans ved mindemærket, for de omkomne i havet.

- Derefter vil sælfangstkonkurrencen blive skudt i gang klokken 10 ved kirken. Fra klokken 14 til 16 vil der blive uddelt sælkød.

- Klokken 17 er der så fodboldkamp mellem N-48 og I-69 oldboys og oldgirls-holdene.

Resten af aftenen fra klokken 20 er der budt op til polkadans i Sermermiut Kulturhus frem til klokken 23.

Kommuneqarfik Sermersooq

I Kommuneqarfik Sermersooq vil de fleste arrangementer foregå digitalt. Det vil sige, at man ikke vil have mulighed for at deltage i arrangementerne på stedet, men at man i stedet vil kunne følge med på nettet.

Kommunen har delt sit program op i to dele. Der er et morgenprogram og et eftermiddagsprogram efterfølgende.

- Fra klokken 8 vil der være sælfangstkonkurrence, hejsning af det grønlandske flag og en tale af Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Charlotte Ludvigsen.

- Frem til klokken 13 vil der være forskellige musikalske optræder. Her vil NIPE-koret og Qupannavaat synge, Nuuk byorkester vil også spille, og der vil også være trommedans. Ved siden af det, vil kommunen vise indslag på facebook om Grønlandsk kag og om Kittat og den grønlandske nationaldragt.

- På eftermiddagsprogrammet, som starter klokken 13, vil kommunen dele sælkød ud, som er blevet fanget fra sælfangstkonkurrencen, til plejehjemmene. Ved siden af det, vil Katsi Kleist og Miké Thomsen spille musik.

- Klokken 14 vil man så blandt andet se Tasiilaq Swing band.

Kommune Kujalleq

I Kommune Kujalleq kan man følge kommunens arrangementer på facebook og på Seekon radio.

- Klokken 8 vil der være flaghejsning uden for Qaqortoqs rådhus, hvor der også bliver sunget Nunarput utoqqarsuanngoravit af sangkoret Saqqaarsik og Vilhelm Lynges Kor. Kommune Kujalleqs borgmester, Kiista P. Isaksen, vil efterfølgende holde tale fra byrådssalen.

- Klokken 11 opfordrer kommunen til, at man synger med på Nuna asiilasooq derhjemme i stuen eller på altanen, som kommunen vil spille på Facebook og Seekon radio.

- Klokken 13 vil der være musik og folkefortællinger fra hele Sydgrønland på facebook og Seekon radio.

Dette vil blive genudsendt klokken 19.

Qeqqata Kommunia

I Qeqqata Kommunia, er der forskellige planer for kommunens byer og bygder.

- I Sisimiut vil der være sælfangstkonkurrence klokken 8, hvor de tre første fangster vil få præmier i form af rifler fra kommunen.

- Derefter vil der være flaghejsning og fællessang af Nuna asiilasoq klokken 9.15. Qeqqata Kommunias borgmester, Malik Berthelsen vil også holde tale og der vil efterfølgende være optog til kirken, hvor der vil være fælles kirkegang klokken 10.

- Fra klokken 12 til 14 vil der være qajaq-opvisning af kajakforeningen Qajaq Sisimiut.

- Og så er der musik og underholdning udenfor kulturhuset Taseralik fra klokken 14 til 17.

I Maniitsoq vil der være flaghejsning klokken 8.30 ved kommunekontoret og nationalsang. Kommunalbestyrelsesmedlem Ruth Heilmann vil holde tale ved dagens anledning.

- Klokken 10 er der sælfangstkonkurrence.

- Klokken 12 vil der være kaffemik i midten af byen, hvor der blandt andet vil være kagedyst for de bagelystne.

- Klokken 14 vil der være fodbold i Annersuaq mellem børn og de ældre. Også er der dans for børn i Ungdomsklubben fra klokken 18 til 20.30 om aftenen. Senere på aftenen bliver det de voksnes tur til at danse.

Kommune Qeqertalik

I Kommune Qeqertalik vil der også være forskellige planer for nationaldagen for hver by og bygd.

I Aasiiat vil der være flaghejsning klokken 8 og fællessang af Nuna asiilasooq, hvor borgmester Ane Hansen vil holde tale efterfølgende.

Der vil også være kanonsalut uden for museet.

- Klokken 9 vil der være gudstjeneste ved Niels Egedes Kirke, også giver kommunen fælles morgenmad ved forsamlingshuset Qagsse.

- Klokken 11 vil der være to ting i gang. Udenfor brandstationen kan børn komme og lege med skum. For de voksne er der sælfangstkonkurrence ved havnen.

- Også vil der blive uddelt kulturpriser klokken 14.