Nanisivik må spejde langt efter en havn

Den lovede arktiske havn ved Nanisivik i Nunavut er blevet forsinket - i hvert fald med et par år. Den skulle ellers være udgangspunkt for et forsvar af Nordvestpassagen og de arktiske egne.
17. juni 2011 05:40

Den canadiske premierminister Harper lovede i 2007, at der ville blive bygget en dybtvandshavn i området. Det var meningen at denne havn skulle spille en meget vigtig rolle i Canadas forsvar af de arktiske egne og blive en permanent base for den canadiske flåde.  

Flåden skulle bruges til at beskytte Nordvestpassagen og de arktiske egne og komme til undsætning ved ulykker.  Havnen skulle også blive brugt til at forsyne canadiske skibe, som sejler i den østlige del af de arktiske egne.

Nanisivik havn skulle have været parat til 2012, men byggeriet er ikke begyndt endnu og der bliver ikke igangsat nogen byggeri til sommer.

Der er to grunde hertil. Den ene er, at de miljømæssige undersøgelser endnu ikke er færdiggjorte. De har taget længere tid end beregnet fordi området ved Nanisivik før har været hjemsted for bly og zinkminer, og mulige miljømæssige problemer herfra skal først studeres.

Den anden grund er penge, som de fleste andre meget store byggeprojekter kommer denne havn også til at koste mere end man oprindeligt havde regnet med.

En talsmand for det canadiske forsvarsministerium udtaler til avisen Daily Commercial News, at forsvarsministeriet nu er blevet mere klar over de mange udfordringer der findes, når der skal bygges en havn i de arktiske egne. Han udtaler videre, at konstruktionen vil begynde i 2013 og forventes færdigt i 2016.