Naalakkersuisut vil sende flere patienter til Island

Flere patienter skal sendes til behandling på islandske sygehuse. Det ønsker Naalakkersuisut. Det skal gøre ventetiden kortere for de grønlandske patienter i Danmark. En tidligere patient, Petrine Joelsen, er rigtig glad for den behandling hun fik i Island.
Naalakkersuisoq for sundhed Doris Jakobsen Jensen siger, at Island er klar til et større samarbejde. Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Sara K. Jakobsen
08. juni 2018 12:28

Petrine Joelsen gik i fødsel tre måneder før termin tilbage i 2016. Hun skulle derfor tage den lange tur fra Niaqornaarsuk til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk for at få den sikreste fødsel, nemlig et kejsersnit.

Efter fødslen var barnet dog stadig i livsfare på grund af sin alt for tidlige fødsel. Barnet var svagt og ude af stand til at trække vejret selv.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisup innuttaasut akisussaassusermik takutitseqqugai

Derfor besluttede Dronning Ingrids Hospital at sende Petrine Joelsen og hendes nyfødte barn akut til Island:

- Om aftenen sagde de til mig, at jeg skulle afsted til Island da barnet var for svagt. De sagde, at Island havde utrolig dygtige specialister indenfor præmature fødsler, og at det var mit barns bedste mulighed for overlevelse.

 

Assi: Petrine Joelsen.

 

Petrine Joelsen er meget taknemmelig for den behandling, hun fik mulighed for at modtage i Island. En behandling der varede tre måneder.

- De tilbød endda psykologsamtaler. Og hvis der var behov for det, så varr der også tolkebistand. Sundhedsvæsenet hjælper ivrigt og akut og er god til at lytte, siger Petrine Joelsen, hvis søn snart fylder to år.

 

Assi: Petrine Joelsen.

 

I Danmark bliver der årligt indlagt omkring 1000 grønlandske patienter. Naalakkersuisoq for sundhed Doris Jakobsen Jensen fortæller at man vil gøre mere brug af det islandske sundhedsvæsen, da der ofte er pladsmangel i Det Grønlandske Patienthjem i Danmark.

Ifølge Sermitsiaq.AG bliver 20 patienter sendt til Island hvert år, og Doris Jakobsen Jensen mener at endnu flere kan få behandling i Island indenfor den nærmeste fremtid. 

LÆS OGSÅ Nakorsiarnissamik SMS-ikkut eqqaasitsinerit takkuttartut amerlanerulersissagaat

For Island er nemlig klar til et større samarbejde:

- Vi har indtil videre et godt samarbejde med Island. Vi har også de seneste par år haft større interesse i et større samarbejde med Island og det er derfor et mål i koalitionsaftalen, siger naalakkersuisoq for sundhed Doris Jakobsen Jensen.