Naalakkersuisut vil lukke for offentlige lån til udlejningsboliger
Der bliver bygget i Grønland. Særligt i Nuuk skyder kraner og byggepladser op i bybilledet i takt med, at flere mennesker søger mod hovedstaden.
Men i selvstyret har man konstateret en stigende tendens. Private bygherrer og investorer opfører et større antal boliger, der er medfinansieret af offentlige lån. Det er gjort muligt af den såkaldte boligfinansieringslov fra 2002, der skal hjælpe til, at flere borgere kan få deres egen bolig.
Mange af bygherrerne lejer de færdigopførte boliger ud og tjener penge på huslejen, som de selv kan sætte. Det mener Naalakkersuisut dog ikke er meningen med loven.
I 2019 blev der ifølge tal fra Naalakkersuisut udlånt 58.267.433 millioner kroner til opførelsen af 227 boliger i fire af landets fem kommuner. Regner man 2018 med, er der på de to år blevet lånt over 69 millioner kroner ud.
Det foreslås, at offentlige lån til opførelse af nye boliger, fremover kun kan gives til fysiske personer, og altså ikke virksomheder.
Hvis man allerede har en bolig med offentligt lån, kan man ikke kan få yderligere lån til opførelse af nye boliger eller overtage en allerede opført bolig med lån, der ikke er tilbagebetalt.
Private bygherrer vil dog fortsat kunne opnå tilsagn om lån til opførelse af nye boliger. Vilkårene for lånet bliver, at nyopførte boliger skal sælges til fysiske personer senest seks måneder efter, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse. Efter de seks måneder bortfalder lånetilsagn, for de boliger som ikke er solgt.
Den nuværende lov står lige nu til at blive udfaset i 2027.
Kilde: Naalakkersuisuts bemærkninger til forslaget
Hvor mange af pengene, der er udlånt til bygherre eller investeringsvirksomheder, fremgår ikke.
Ikke desto mindre vil Naalakkersuisut gøre noget ved det. Derfor har naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Karl Frederik Danielsen (Siumiut) præsenteret en lovændring, der skal til behandling under dette års efterårssamling.
Det skal sikre, at ordningen kommer flest muligt til gavn, lyder det fra Naalakkersuisut.
Vil have forslaget taget af bordet
Dog er det langt fra alle, der ser lovændringen som en god idé. Grønlands Erhverv indstiller i et høringssvar, at forslaget helt droppes.
Den magtfulde erhvervsorganisation mener, at den nuværende ordning har skabt en kontinuitet i forsyningen af boliger, der er til en fornuftig pris og i ordentlig stand.
Det er og har været helt nødvendigt, specielt i Nuuk, men en lovændring kan sætte en stopper for byggeboomet, lyder det i høringssvaret.
I sin egen vurdering af effekterne af lovændringen skriver Naalakkersuisut, at:
“Forslaget vil formentlig lægge en dæmper på nyopførelse af etageejendomme med et betydeligt antal boliger.”
Bekymring i Kommuneqarfik Sermersooq
Også to af bankerne i landet har givet deres besyv med.
I Grønlandsbanken har man betænkeligheder ved, om lovændringen kan have konsekvenser i forhold til almindelige private boligejere, som ønsker at skifte bolig.
Banknordik bemærker, at såfremt der lægges en dæmper på opførelsen af nye boliger, må det alt andet lige indebære et muligt fald i beskæftigelsen og i skatteindtægterne.
En dæmper på opførelsen af boliger er præcis, hvad Kommuneqarfik Sermersooq er bekymret for.
I et høringssvar skriver kommunen, at begrænsning af lånemuligheder og krav om salg af boliger kan få private aktører til at miste lysten til at investere penge i etagebyggerier.
Ifølge Kommuneqarfik Sermersooq kan det skabe store udfordringer i forhold til at imødekomme boligmanglen i Nuuk.
I et svar skriver Naalakkersuisut:
“Naalakkersuisut ser gerne, at flest muligt borgere, der kan boligforsyne sig selv, udnytter de eksisterende muligheder, således at de offentlige finansieringsmuligheder gør gavn, hvor det er hensigtsmæssigt. Samtidigt skal det stadig være en mulighed for større entreprenører at bygge boliger med videresalg for øje.”
Forslaget skal behandles af Inatsisatut den 7. oktober.
