Naalakkersuisut vil lempe krav om balance i de offentliges budgetter

Der er udsigt til, at gabet mellem landskassens indtægter og udgifter stiger.

Det sætter Grønlands økonomi under et pres, som landets finansbosser bliver nødt til at forholde sig til.

Det var også tanken, da en ny budgetlov blev indført i 2016, som indeholder et krav om, at både kommunernes og Selvstyrets budgetter enten skal gå i overskud eller komme i balance over en fireårig periode.

Kravet blev godt nok suspenderet i 2018, hovedsageligt på grund af komplikationer efter Qaasuitsup Kommunia blev delt i to. Men Naalakkersuisut har bestræbt sig på at følge kravet, og indtil nu har finanslovene været i balance.

LÆS OGSÅ Ny finans-naalakkersuisoq: Der er en milliard til regninger

Finansloven kan ifølge loven godt komme i underskud, hvis den grønlandske økonomi bliver påvirket af hændelser ude af Selvstyrets hænder.

Det kræver dog godkendelse fra Inatsisartuts finans- og skatteudvalg.

Men kravet kan gå hen og blive en spændetrøje for den langsigtede økonomiske vækst, mener det nye Naalakkersuisut, der har sendt et opdateret lovforslag til høring.

Naalakkersuisut fremhæver, at balance i finansloven stadig skal være et krav.

LÆS OGSÅ Formand for Økonomisk Råd maner til ro om underskud på basisbudget

Forslaget åbner dog for endnu en mulighed for underskud i finansloven over en fireårig periode.

Naalakkersuisut foreslår nemlig, at finansloven skal kunne komme i underskud, hvis der er muligheder for investering i bolig-, erhvervs- eller infrastrukturprojekter, der vil betyde flere indtægter på den lange bane.

Som kravet om balance er i dag, skal der omfattende besparelser på finansloven over en fireårig periode, hvis landets politikere vil bruge mange penge på at investere i eksempelvis erhversprojekter.

- Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at konkrete investeringsprojekter under visse forudsætninger undtages fra opgørelsen af budgetstillingen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut lover økonomiske reformer

Som loven er skruet sammen i dag vil investeringen ikke være muligt, hvis det giver et underskud på budgettet.

Men hvis Inatsisartut siger ja til den nye lovændring, så bliver det muligt at gå lave en finanslov, der lægger op til et underskud. Investeringen skal dog på den længere bane give penge i kassen, skriver Naalakkersuisut i forslaget.

- Forudsætningerne indbefatter blandt andet, at der efter en konkret vurdering af et investeringsprojekt kan påvises et positivt samfundsøkonomisk afkast af investeringen, skriver Naalakkersuisut i forslaget.

Inatsisartuts finans ogskatteudvalg skal dog sige god for en finanslov i underskud.