Grønlands Erhverv har efterlyst, at direkte repræsentanter fra de store fiskeriselskaber kommer med i Fiskerikommissionens arbejde. Arkivfoto

Fiskerikommissionen: Naalakkersuisut vil inddrage fiskeriet

Fiskeriet bliver bredt repræsenteret i fiskerikommissionen, lover Naalakkersuisoq for fiskeri, Nikkulaat Jeremiassen (S).

Alle organisationerne indenfor fiskeriet bliver repræsenteret i fiskerikommissionen.

Således får de store havgående trawlerrederier, de mellemstore kystnære rejefiskere og de mindre hellefiskefiskere lov til at komme med deres synspunkter, når rigtig mange aspekter af fiskeriet skal vendes og formuleres ind i en ny fislerilov, siger Nikkulaat Jeremiassen. 

- Naalakkersuisut har fundet det betydningsfuldt at få alle disse inkluderet, derfor er medlemmerne sammensat på den måde, fortæller Nikkulaat Jeremiassen.

LÆS OGSÅ GE: Fiskerikommissionen risikerer at mangle vital viden

Grønlands Erhverv har efterlyst, at direkte repræsentanter fra de store fiskeriselskaber kommer med i Fiskerikommissionens arbejde. Uden dem risikerer kommissionen at mangle vigtig viden om særligt eksportmulighederne, lyder det fra direktør i GE, Brian Buus Pedersen.

Fiskerikommissionen

  • Fiskerikommissionen opgave er at belyse 24 punkter og forslag, der er opridset i et kommissorium.
  • Det gælder eksempelvis undersøgelse af fordele og ulemper ved at ændre kvotefordelingen til 50 procent til kystnært rejefiskeri og 50 procent til havgående rejefiskeri.  
  • Kommissionens arbejde skal i sidste ende munde ud i en ny fiskerilov.
  • Den nuværende fiskerilov er fra 1996 og er blevet ændret 13 gange siden da.
  • Fiskerikommissionen skal færdiggøre sit arbejde senest ved udgangen af juni 2020.
  • Der er afsat to millioner kroner til Fiskerikommissionen.
  • Selve kommissionen består af 12 medlemmer, heriblandt kommissionsformand Jens Paulsen.

Sidst fiskeriloven var til behandling i Inatsisartut var i efteråret 2017, hvor et forslag blev førstebehandlet. Forslaget betød dengang som nu, at de havgående trawlere skal afgive en betydelig del af deres kvoteandel, da rejekvoterne ifølge forslaget skal deles ligeligt mellem de havgående og de kystnære rejefiskere.  

Valget i foråret 2018 satte dog en stopper for en viderebehandling af forslaget.

Truede med retssag

Men undervejs i forløbet - i september 2017 - truede seks af de største rederier med at trække Selvstyret i retten. 

Rederierne begrundede deres trussel med, at Naalakkersuisut vil ændre de tidsubegrænsede kvoter til tidsbegrænsede.

LÆS OGSÅ Henrik Sandgreen ser stort potentiale i laserfiskeri efter rejer

- Vi mener således, at der vil være tale om en ekspropriation af en erhvervet ejendom, skrev de seks rederier i brevet, som KNR er i besiddelse af.

Og Naalakkersuisut vil gerne undgå, at sådanne situationer opstår igen, hvilket Nikkulaat Jeremiassen altså mener, at der er taget højde for ved at inddrage de forskellige erhvevsorganisationer i kommissionen.

- Jeg mener, at det er af yderste vigtighed, at kommissionen er bredt sammensat, så konflikterne tages med i betragtningerne, siger Naalakkersuisoq for fangst, fiskeri og landbrug, Nikkulaat Jeremiassen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt