Foto: KNR

Naalakkersuisut: Vi har fulgt gængse forpligtelser

KNR har via en aktindsigt fået at vide, hvordan det egentlig står til med landskassen. Og ved udgangen af september så det rigtig skidt ud.

Tallene viser, at landskassen kom ud af årets trejde kvartal med et underskud på 282 millioner kroner.

 

De blodrøde tal lå ellers klar allerede forrige mandag, altså den 17. november, viser KNR's aktindsigt. Men tallene har indtil i dag været tibageholdt af den fungerende naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq.

 

Radioavisen har spurgt ham, hvorfor han mener, at de blodrøde tal først skal se dagens lys i dag. Dertil svarer Vittus Qujaukitsoq.

 

- Altså, jeg har som fungerende naalakkersuisoq for finanser -og indenrigsanliggender ingen forpligtelse til at handle udover mit mandat, siger Vittus Qujaukitsoq og fortsætter.

 

- Jeg skal jo handle overfor Inatsisartuts finans -og skatte udvalg. Og det har Naalakkersuisut orienteret efter det fungerende Naalakkersuisut behandlede punktet, så vi har fulgt gængse forpligtelser i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Svarer den fungerende naalakkersuisoq for finanser og forklarer videre, hvorfor de blodrøde tal ikke er præsenteret for Inatsisartut finans- og skatteudvalg, som det er rutine.

 

- Altså, jeg synes man lige skal tage gran salt, med hensyn til hvor vanskeligt landets økonomi har det i dag. Fordi som partiformændene kan se, så er årsagen til at, budgettet ikke opfyldes, at indtægterne har ændret sig. Det er altså ikke budgetoverskredelser, der er tale om, men svigtende indtægter og forskydninger af indtægterne, der er årsagen til, at vi er nået til, hvor vi stå i dag, siger Vittus Qujaukitsoq og fortsærtter.

 

- Det fungerende Naalakkersuisut har handlet med rettidig omhu, hvor vi har orienteret de relevante parter om, hvor landets økonomi står i henhold til vores forpligtelser.

 


Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl