- Vi kan ikke acceptere underskuddet. Vi mener, at der skal være en finanslov uden underskud. På den måde kan vi være forberedt på at kunne klare corona eller andre forhindringer, siger Hermann Berthelsen, Inatsisartutmedlem for Siumut og formand for finans- og skatteudvalget.Foto: KNR

Naalakkersuisut skal finde 175 millioner kroner i finanslov

Der er ikke flertal i Inatsisartut for at tillade et underskud på finansloven over en fireårig periode. Demokraterne siger, at der kan spares i den offentlige hjælp, og at der skal tages nogle upopulære beslutninger.

Siumut og Nunatta Qitornai vil ikke gå med til et underskud på næste års finanslov, mens Demokraterne godt kan acceptere det, hvis underskuddet bliver indhentet over en fireårig periode.

Det står klart, efter at Naalakkersuisuts finanslovsforslag for første gang var på dagsordenen i Inatsisartutsalen.

- Vi kan ikke acceptere underskuddet. Vi mener, at der skal være en finanslov uden underskud. På den måde kan vi være forberedt på at kunne klare corona eller andre forhindringer, siger Hermann Berthelsen, Inatsisartutmedlem for Siumut og formand for finans- og skatteudvalget.

Naalakkersuisut har foreslået et underskud på 183 millioner kroner i 2021 og samlet set et underskud på 175 millioner kroner over de næste fire år.

LÆS OGSÅ Vittus Qujaukitsoq: Underskud til næste år kan ikke undgås

Men uden opbakning til det skal Naalakkersuisut og partierne i Inatsisartut forhandle sig frem til besparelser på 175 millioner kroner i finanslovsforslaget for perioden 2021 til 2024.

Hvor der skal spares

I koalitionen ser der umiddelbart ud til at være enighed om, at der kan spares penge på administration i det offentlige, men Siumut vil ikke ikke komme med forslag til, hvor der konkret kan spares, inden forhandlingerne går i gang.

Resten af koalitionen nævner dog steder, hvor partierne mener, der kan findes penge.

LÆS OGSÅ Finanslov: 85 millioner flyttes fra byggeri til coronaregning

Nunatta Qitornai mener, at de mange millioner, der bruges på omsorgssvigtede eller seksuelt misbrugte børn, bruges forkert.

Partiet vil bruge flere penge på at hjælpe dem tilbage på sporet som voksne, og det vil på den længere bane give besparelser gennem færre tvangsfjernelser af børn og færre personer på offentlig forsørgelse.

- I stedet for at hjælpe dem med støtte fra det offentlige skal der findes ud af, hvordan problemet opstår. Vi er ikke så mange (i landet red.), at vi ikke er klar over hvad problemet er, siger Aleqa Hammond, finansordfører for Nunatta Qitornai.

LÆS OGSÅ Finansudvalget kræver et nul eller plus på finansloven

Koalitionens tredje parti, Demokraterne, ser også, at det kan spares i den offentlige hjælp, og at der skal tages nogle upopulære beslutninger.

- Vi skal kigge på, hvordan vores økonomi er skruet sammen i forhold til at få ydelser fra det offentlige, og hvordan vi kan mobilisere befolkningen til at gå fra passiv forsørgelse til at forsørge sig selv, siger finansordfører for Demokraterne Malene Vahl.

En anden løsning på at finde penge kan være at låne penge. Et forslag, som naalakkersuioq for finanser Vittus Qujaukitsoq (NQ) tidligere har luftet, og det er hverken Siumut eller Demokraterne afvisende over for.

- Vi har ikke gæld til andre lande i dag. Vi kan putte flere penge i landskassen ved at låne penge, så hjulene i befolkningen kan køre problemfrit, siger Hermann Berthelsen.

Finansloven er igen på dagsordenen i Inatsisartut 28. oktober, og 13. november skal finansloven vedtages.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt