Naalakkersuisut jagter over 180 millioner kroner for at redde finansloven

Lige nu står der et gabende tab på 461 millioner kroner på landets basisbudget, der er udgangspunktet for de kommende finanslovsforhandlinger.

Det er tredje år i træk, at Naalakkersuisut navigerer med et stort trecifret millionunderskud på basisbudgettet.

Sidste år var underskuddet på 459,5 millioner kroner.

I basisbudgettet har man dog ikke indregnet pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet fra Staten. Det ventes at bidrage med 275 millioner kroner. Det betyder, at der som udgangspunkt skal findes 186 millioner kroner, for, at finansloven kan gå i nul.

Kraftig kritik fra oppositionen

Formand for IA og medlem af det magtfulde Finans- og Skatteudvalg, Muté B. Egede, har til Sermitsiaq rettet kraftig kritik af Naalakkersuisut. Han mener, at det er et tegn på uholdbar administration af landets finanser.

Allerede nu står det klart, at underskuddet på basisbudgettet betyder, at Finans- og Skatteudvalgets ønske om at forhøje eksempelvis personfradraget ikke bliver til noget.

Samtidig bliver der ikke ændret i beskæftigelsesfradraget, som der er skrevet ind i koalitionsaftalen. 

Vittus Qujaukitsoq er ikke bekymret

Naalakkersuisut oplyser til Finans- og Skatteudvalget, at der ikke er råd til at ændre fradragssatserne. De ønskede ændringer vil betyde, at man havde et beskatningsgrundlag på 700 millioner kroner mindre.

Naalakkersuisoq for Finanser Vittus Qujaukitsoq er dog ikke bekymret for finansloven. Det oplyser han i en pressemeddelelse. 

- Det er således korrekt, at det foreløbige basisbudget her og nu udviser underskud, men Naalakkersuisut har i sin økonomiske politik vedtaget, at den endelige finanslov skal være i balance. Dette arbejder Naalakkersuisut derfor lige nu målrettet på – og vi skal nok nå det, skriver han.

Vittus Qujaukitsoq henviser til, at der også har været underskud på basisbudgettet de seneste tre år. Han peger nemlig på, at Naalakkersuisut er lykkes før med at hive et nul hjem alligevel.