- Naalakkersuisut har ikke ændret sit mål om at nærme sig biologernes anbefalinger, siger Jens Immanuelsen. Arkivfoto.

Hellefiskanbefaling: Naalakkersuisut i et svært dilemma

Naalakkersuisut agter stadig at nærme sig kvoteanbefalinger for hellefiskfiskeriet. Fiskernes budskab skal dog også høres, siger Naalakkersuisoq for fiskeri.

Naalakkersuisoq for fiskeri Jens Immanuelsen (S) siger, at Naalakkersuisut har taget godt imod Naturinstituttets og NAFO's kvoteanbefalinger for indenskærs hellefiskfiskeri for de næste to år.

Han lover dog ikke, at Naalakkersuisut vil følge dem, da han mener, at fiskernes mening også er vigtig.

- Lokale fiskernes budskaber er også meget vigtige at sammenstille med biologernes anbefalinger, siger Jens Immanuelsen.

Samtidig siger han dog, at hellefiskbestanden visse steder er i en kritisk udvikling:

- Vi kan ikke overhøre biologernes budskab om, at man lokalt skal være mere forsigtige, siger Jens Immanuelsen.

Færre kvoter

Tal fra NAFO viser, at bestanden af hellefisk i Diskobugten og Uummannaq stadig er i en kritisk situation.

Naturinstituttet og NAFO anbefaler samtidig, at der må fiskes 647 ton hellefisk i Nuuk i 2021, men de anbefaler også, at kvoten reduceres til 398 ton over en 3-årig periode.

LÆS OGSÅ Fangst af hellefisk: Nye anbefalinger fra Sisimiut til Qaqortoq

Han understreger dog, at Naalakkersuisuts stadig agter at tilpasse det kystnære fiskeri efter hellefisk til den biologiske rådgivning over en fireårig periode.

- Naalakkersuisut har ikke ændret sit mål om at nærme sig biologernes anbefalinger, siger Jens Immanuelsen, der fortæller, at han har sendt anbefalingerne til Naalakkersuisut, som skal tage stilling om kvoterne i løbet af efteråret.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt