Naalakkersuisoq for børn, unge og familier Mimi Karlsen står klar til at hjælpe de juridisk faderløse med deres erstatningskrav.Foto: KNR

Naalakkersuisut bakker op om juridisk faderløses erstatningskrav - men vil ikke presse Danmark

- Især bedsteforældre tog sig af de børn, der ikke havde en far til at tage sig af dem. Hvis det var muligt, skulle bedsteforældrene også have fået erstatning, siger naalakkersuisoq Mimi Karlsen.

Naalakkersuisut støtter op om de 27 juridisk faderløse, der kræver 125.000 kr. hver i erstatning fra den danske stat. 

Sådan lyder det fra naalakkersuisoq for børn, unge og familier Mimi Karlsen (IA), efter at gruppen af juridisk faderløse i sidste måned sendte erstatningskravet til den danske stat.

- Jeg forstår godt, at man kræver erstatning, hvis man ikke føler, at man er blevet behandlet godt. Naalakkersuisut er forstående over for juridisk faderløses ønske og bakker op om deres sag, siger Mimi Karlsen.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- 27 juridisk faderløse kræver nu en erstatning på 125.000 kr. fra den danske regeringen. Gruppen er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl 

De juridisk faderløse er betegnelsen for gruppen af mennesker, som ikke har haft ret til at få fastslået, hvem ens far er. Indtil børneloven trådte i kraft i 1963 i Vestgrønland, og i 1974 i resten af Grønland, havde børn født uden for ægteskab nemlig ikke ret til at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn. 

Og det har haft store menneskelige konsekvenser for de juridisk faderløse, viser en rapport udarbejdet for Børne- og Socialministeriet i 2017. Ifølge gruppens advokat Mads Pramming rejses erstatningskravet som følge af den menneskelige krænkelse:

- Der er ingen tvivl om, at det har haft stor menneskelig betydning for de berørte, og det har gjort deres opvækst sværere. Det er den krænkelse, vi kræver godtgørelse for, sagde advokat Mads Pramming i sidste måned til KNR.

Naalakkersuisoq Mimi Karlsen påpeger også de smertefulde konsekvenser den ulige lovgivning har haft for grønlandske familier. 

- Især bedsteforældre tog sig af de børn, der ikke havde en far til at tage sig af dem. Hvis det var muligt, skulle bedsteforældrene også have fået erstatning, men nu er vi kommet så langt i historien, at det er de juridisk faderløse, der søger om erstatning. Det er på sin plads, siger Mimi Karlsen.

Står til rådighed

Det er tredje gang i Grønlands historie, at der bliver rejst erstatningskrav fra den danske regering. Tidligere på året fik de nulevende såkaldte eksperimentbørn en erstatning på 250.000 kr. hver fra den danske stat. Det var også advokat Mads Pramming, der førte eksperimentbørnenes sag. Regeringen afviste i første omgang erstatningskravet fra eksperimentbørnene, men parterne indgik et forlig, inden sagen kom for retten.

Tilbage i marts gav formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede en undskyldning til eksperimentbørnene for, at Naalakkersuisut ikke havde presset den danske regering nok til en undskyldning.

LÆS OGSÅ Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn

Spørgsmålet er, om Naalakkersuisut på vegne af de juridisk faderløse vil lægge pres på den danske regering for en erstatning.

Hvordan vil Naalakkersuisut arbejde for juridisk faderløses sag?

- De juridisk faderløse har en forening, som vi kommer til at samarbejde med, hvis der er noget, vi skal arbejde sammen om, siger naalakkersuisoq Mimi Karlsen.

Vil I kræve fra den danske regering, at de giver erstatning?

- Nu må vi se, hvordan arbejdet går. Hvis der er behov for det, vil vi stå til rådighed for at hjælpe.

Men vil Naalakkersuisut kræve fra den danske regering, at der bør gives en erstatning?

- Det har vi ikke planer om, men vi fornægter heller ikke, at de har krav på det, siger Mimi Karlsen.

Det har endnu ikke været muligt at få et svar fra socialminister Astrid Krag om, hvorvidt den danske regering vil imødegå kravet om erstatning. 

I en skriftlig kommentar til KNR oplyser Astrid Krag, at hun nu har bedt sine medarbejdere 'kigge på sagen hurtigst muligt'. 

Et hængeparti i loven

I 2018 afsatte Folketinget 4,7 millioner kroner, der går frem til 2023, til at juridisk faderløse kan få hjælp med blandt andet psykologsamtaler og juridisk bistand til en eventuel faderskabssag.

For otte år siden blev lovgivningen nemlig ændret, så juridisk faderløse kan starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op. Den detalje mødte forud for lovændringen kritik fra flere juridiske faderløse og det daværende Grønlandsudvalg og Naalakkersuisut, da loven ikke sikrer, at alle de berørte er arveberettiget.

LÆS OGSÅ Juridisk faderløs om erstatningskravet: Erstatningen vil aldrig nogensinde fjerne smerterne

Den danske stat afviste dengang at give økonomiske kompensation til juridisk faderløse.

Socialminister Astrid Krag er opmærksom på, at ikke alle juridisk faderløse er berettiget til arv.

- Desværre har det vist sig at være for sent for nogle, men der er flere hensyn – herunder hensynet til de arvinger, der allerede har fået udbetalt arv – der skal balanceres her, skriver Astrid Krag til KNR.

Naalakkersuisoq Mimi Karlsen er åben for at kaste et nyt blik på lovgivningen.

- Såfremt Naalakkersuisut får den opgave at løse det, så ser vi selvfølgelig på det og finder ud af, hvordan og hvorledes vi gør det. Indtil videre må vente på, at opgaven bliver pålagt, siger Mimi Karlsen.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl