Naalakkersuisut arbejder på at få bæredygtighedsmærke på krabber

Naalakkersuisut har lukket for nye aktører i to år i deres nye forvaltningsplan. Det er det første skridt til bæredygtighedsmærket fiskeriet efter krabber, siger departementet for fiskeri.
- Der er et ønske om at arbejde for en MSC-certificering af fiskeriet og i den forbindelse er det vigtigt at have styring på kapaciteten i fiskeriet og eventuelt konsekvenser heraf i arbejdet henimod en bæredygtig forvaltning, siger departementet for fiskeri, fangst og landbrug.
Skrevet af Malik Brøns
18. januar 2021 04:46

Den 5. januar godkendte Naalakkersuisut en ny forvaltningsplan for krabber.

I den nye forvaltningsplan, vil der ikke blive udstedt licenser til nye aktører til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i to år. Det vil gælde fra den 1. januar i år frem til og med den 31. december 2022.

MSC-Certificering

  • MSC er en uafhængig non-profit organisationn.
  • Certificeringen tildeles "bæredygtige og velforvaltede fiskerier."
  • Det første grønlandske fiskeri, som opnåede MSC-certificering, var fiskeriet efter koldtvandsrejer i Vestgrønland i 2013.
  • Det vestgrønlandske udenskærs hellefisk fiskeri blev MSC-certificeret i 2017 efter mange måneders arbejde.
  • Det er et krav, at fiskeriet er under forvaltning for at opretholde og opnå MSC-certificering.

Ifølge departementet for fiskeri, fangst og landbrug, er det fordi krabber er en sårbar ressource og at der i de sidste par år er kommet flere ind i fiskeriet efter krabber. Jo flere fiskere, des mere pres der er på bestanden.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut lukker for nye aktører til krabbefiskeri

- Krabber er en stationær art, som ikke flytter sig over et særligt stort område i sin levetid, det betyder, at de er sårbare for overfiskeri som set i begyndelsen af 2000'erne. Derudover er krabberne ekstra sårbare, når de skifter skal og bliver "bløde".

Det siger specialkonsulent i departementet for fiskeri, fangst og landbrug. Katrine Kærgaard.

Det første skridt mod bæredygtighedsmærke

Hun fortæller, at der over en årrække, også er blevet forhøjet kvoter i nogle områder, da der er kommet flere i fiskeriet.

Det kan stå i vejen for, at få bæredygtighedsmærket MSC (Marine Stewardship Council) krabbefiskeriet. 

- Der er et ønske om at arbejde for en MSC-certificering af fiskeriet, og i den forbindelse er det vigtigt at have styring på kapaciteten i fiskeriet og eventuelt konsekvenser heraf i arbejdet henimod en bæredygtig forvaltning.

LÆS OGSÅ Krabbefiskere må holde igen i en periode i flere områder

Der er tale om at der fra 1. januar 2021 til 31. december 2022 ikke vil blive udstedt licenser til nye aktører, det vil sige, fiskere som ikke har fisket efter krabber før, ikke kan komme ind i fiskeriet i de kommende to år.

Det er ifølge departementet for fiskeri, fangst og landbrug, det første skridt til en bæredygtighedsmærke. 

- De nye tiltag med en forvaltningsplan og ny rådgivning er de første skrift på vejen til at leve op til kravene i MSC-standarden. Det forventes, at man i den nærmeste fremtid vil tage stilling til, om man kan påbegynde arbejdet med at ansøge om en certificering.