Naalakkersuisoq vil have bedre kommunikation mellem politikere i Grønland og Danmark
Mens medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget i sidste uge blev orienteret af to ministre om den højspændte situation, der lige nu udfolder sig mellem Grønland, Danmark og USA, så var kritikken fra Pipaluk Lynge (IA) hjemme i Nuuk til at mærke på.
- Folketingets Udenrigspolitiske Nævn holder et ekstraordinært møde om os uden om os. Det kan jeg ikke acceptere, sagde hun.
Det er skrevet ind i Grundloven, at den danske regering fører udenrigspolitikken på vegne af rigsfællesskabet.
Pipaluk Lynge, der er formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut, var uforstående over for, at udvalgspolitikerne ikke var inviteret med til mødet i Folketinget. Særligt nu, hvor situationen udvikler sig dag for dage, time for time.
I flere år har udvalgsformanden krævet, at Inatsisartutpolitikerne får den samme information – på samme tid - som nævnsmedlemmerne i Folketinget.
Det er en kritik, som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) bakker op om.
- Forholdene i dag viser, at der er behov for modernisering af den måde parlamentarikerne og ministrene kommunikere på og nye kanaler for denne kommunikation, siger Vivian Motzfeldt i et interview fredag.
Konsultere nævnet
Som konstruktionen er i dag, er det slet ikke muligt for Inatsisartutmedlemmer at deltage på et møde med Det Udenrigspolitiske Nævn. Det forklarer Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Den danske regering har nemlig ansvaret for at konsultere Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, mens naalakkersuisut har ansvaret for at informere Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg I Inatsisartut.
- Det står i den danske Grundlov, at før den danske regering skal træffe udenrigspolitiske beslutninger af en vis størrelse, skal man konsultere udenrigspolitisk nævn.
- Så har man aftalt, at der skal være en samtidig orientering af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, og det er så naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, der laver den orientering, siger Ulrik Pram Gad.
Det bygger på en idé om, at Grønland og Danmark er to forskellige lande med hver sit politiske system, fortsætter Ulrik Pram Gad.
I Grønland har Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg ikke den samme konsulterende funktion, som nævnet har i Folketinget. Her er det udvalget selv, der er ansvarlig for at holde sig orienteret ved at stille spørgsmål.
- Inatsisartut har ikke pålagt naalakkersuisut den samme forpligtigelse til at spørge, før man gør noget, som Grundloven pålægger den danske regering at spørge Udenrigspolitisk Nævn, før man gør noget, forklarer Ulrik Pram Gad.
Skal inddrages hver gang
Men står det til Vivian Motzfeldt, så bør systemet laves om.
- Vi har et stort behov for at, samtalerne bliver mere smidige, og det er meget vigtigt, at Grønland bliver inddraget hver gang, Grønland er på tale, siger Vivian Motzfeldt.
De to grønlandske folketingsmedlemmer, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (N), deler også frustrationen over den nuværende konstruktion.
De er som medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn med på møderne, men har tavshedspligt. Derfor kan de ikke bare informere deres partifæller hjemme i Grønland om de informationer, der kommer på møderne.
- Vi bør ændre lovgivningen, for lige nu er reglerne så rigide, at det er rigtig svært at invitere Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut med, sagde Aaja Chemnitz torsdag.
Selvom en lovændring vil bryde med den nuværende struktur, hvor information bliver viderebragt fra en regering til et parlament, så bakker Vivian Motzfeldt altså også op om, at Inatsisartutmedlemmerne bør have mulighed for at sidde med til nævnsmøder i Folketinget – og dermed en lovændring.
- Det er i alles interesse, at orienteringerne er gode og ligeværdige, siger Motzfeldt.
Historisk erfaring
At Vivian Motzfeldt bakker op om lovændring er en erkendelse af, at systemet ikke hænger sammen i dag, vurderer Ulrik Pram Gad.
- Det er udtryk for en erkendelse fra grønlandsk side, at de rigide procedurer man hidtil har aftalt, er meget svære at få til at virke, når rigsfællesskabet er under pres og tingene foregår i det tempo, det gør i forvejen.
Hvilket signal sender det, når man midt under krisen med USA har sådan en debat?
- På den ene side har grønlandske politikere historisk set erfaring for – især lang tilbage i tiden – at Danmark træffer beslutninger bag om ryggen på Grønland og også har glemt eller med vilje tilbageholdt nogle oplysninger. Så der er god grund til, at man reagerer på den her måde.
- Men som udgangspunkt må man forvente, at de danske myndigheder overholder de procedurer, der er aftalt, og så må man bede om at få lavet nogle andre procedurer, hvis man hellere vil have dem, siger Ulrik Pram Gad.
Tirsdag var der igen møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor kongerigets forhold til USA var det eneste på dagsordenen.
Denne gang blev medlemmerne i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut blevet orienteret på samme tid - for første gang. Det oplyser Pipaluk Lynge over for Sermitsiaq.
- Det er resultatet af, at jeg slog i bordet, siger Pipaluk Lynge til Sermitsiaq.
