Naalakkersuisoq reagerer på rekordmange aborter: Det er tragisk
Tragisk.
Sådan lyder reaktionen fra naalakkersuisoq Agathe Fontain (IA) på, at der blev foretaget rekordmange provokerede aborter sidste år.
- Jeg ser det som tragisk, at udviklingen ikke går i retning af en forbedring. Det er nødvendigt at handle på det, siger hun til KNR.
Sidste år blev der udført 1034 aborter på sygehusene her i landet. Det er det højeste antal i 10 år, oplyser Landslægeembedet.
Og derfor er det nødvendigt at gøre noget, mener Agathe Fontain. Men hvad det er, har hun ikke noget helt konkret bud på lige nu.
- Sammen med sundhedsledelsen skal vi finde ud af, hvordan vi kan handle på landsplan. Vi skal involvere forældre til kommende unge, for de har også et ansvar. Gennem oplysning og forebyggelse kan vi hjælpe dem med at lære, hvordan man passer på sig selv, så vi senere kan undgå uønskede graviditeter. Der er mange, vi skal samarbejde med, siger Agathe Fontain.
- Oplysningskampagner er altid nødvendige. Der er også behov for ansvarlighed og beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme, som er meget udbredte i vores samfund. Det viser, at der er en usund seksuel adfærd i landet. Vi har meget at arbejde med på det område, siger hun.
Bekymrende udvikling
Spørger man Demokraatits sundhedsordfører, Anna Wangenheim, der er næstformand i Familie- og sundhedsudvalget i Inatsisartut, er det rekordhøje antal aborter en “bekymrende udvikling”.
- Det er et meget bekymrende antal. Især set i lyset af, at der bliver født et rekordlavt antal børn i Grønland.
Siden 2011 er der blevet født godt 800 babyer om året, viser tal fra Grønlands Statistik.
Anna Wangenheim, hvorfor mener du, at antallet af aborter er en bekymrende udvikling?
- Det er et problem for hele velfærdssamfundet. I de kommende år får vi en stigende ældrebyrde, og hvis vi skal holde hele velfærdssamfundet intakt, har vi brug for flere mennesker til at arbejde og generere indtægter, siger hun.
Derfor mener Anna Wangenheim, at der skal gøres langt mere for at forebygge uønskede graviditeter.
- Netop fordi der var et rekordantal aborter sidste år, kan vi konstatere, at de nuværende forebyggelsesinitiativer er slået fejl, siger hun.
Naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA), er enig i, at der skal skabes mere forebyggelse mod uønskede graviditeter.
Men hun mener, at vi skal passe på med at udskamme kvinder, der får en abort, når vi diskuterer emnet.
- Der er meget andet, der er et problem i samfundet, end at vi har et højt aborttal. Jeg synes, at det er et problem, at vi har rigtig mange kvinder, der får overskredet deres grænser seksuelt igennem barndom og ungdom. Det er et problem, at vi har en stigning i kønssygdomme.
- Men jeg nægter at lade mig forarge over antallet af aborter. For hver eneste abort er altid udtryk for en personlig beslutning, og det er aldrig let. Jeg vil meget hellere tale om de bagvedliggende årsager, siger hun.
Mangler viden om beslutningerne
Derfor mener Naaja Nathanielsen, at debatten i højere grad skal handle om seksuel sundhed fremfor aborter.
Hvad mener du, at man konkret kan gøre for at skabe bedre seksuel sundhed?
- Man har gjort rigtig meget gennem årene. Der findes meget materiale, som man kan gribe fat i. Jeg tror, at vi som voksne skal over en akavethed. Det er svært at lovgive om, at man som forældre skal have dén snak med sit barn. Til gengæld har man politisk sørget for, at der er meget materiale at gribe fat i.
- Men man kunne tage seksualundervisningen mere seriøst ind i flere fag. Det vil nok gavne det, siger hun.
Samtidig mener Naaja Nathanielsen også, at vi mangler viden om årsagerne til, hvorfor man vælger at få en abort.
- Igen ikke for at dømme dem, der får en abort, men for at få et bedre billede af det. Hvad gemmer der sig bag de 1000 beslutninger, der blev truffet sidste år? Det kunne være et interessant politisk tiltag at få indarbejdet mere viden, så vi bedre kan målrette vores indsatser, siger hun.
