Naalakkersuisoq om at hæve huslejen: Jeg kan godt forstå, det kan skabe frustration
Fra den 1. januar stiger huslejen i flere af Selvstyrets lejeboliger.
Det varslede Naalakkersuisut tidligere på ugen.
I syv af selvstyrets boligafdelinger stemmer indtægterne nemlig ikke overens med udgifterne i driftsbudgetterne. Det skal de ifølge loven. Der mangler indtægter for godt 4,9 mio. kroner, fastslår naalakkersuisut. Penge, som primært skal dække udgifter til akutte reparationer. Altså penge, som lejerne i de syv boligafdelinger skal hoste op med.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut hæver huslejen til næste år
Problemerne med vedligehold af Selvstyrets boliger er ikke nye. Alene i 2016 var der et behov for 1,5 milliarder kroner til renoveringer af boligerne. Så hvorfor er det lejerne, der skal punge ud og bære ansvaret for de her problemer?
Det har KNR spurgt naalakkersuisoq for boliger, Naaja H. Nathanielsen, om.
Hun forklarer, at det er et krav i loven, at der er balance i boligafdelingernes budgetter for drift. Derfor skal underskuddet på de 4,9 millioner kroner hos de syv boligafdelinger altså udlignes af indtægter fra lejerne. Derfor hæves huslejen.
- Derfor kommer der nogle huslejereguleringer, der handler om, at vi skal have midler til de mest akutte reparationer, siger Naaja H. Nathanielsen.
Sådan begrunder Naalakkersuisut huslejestigningerne:
Ifølge lejeforordningen om lejefastsættelse, lejeregulering og administration skal den samlede lejeindtægt for en boligafdelings boliger være fastsat sådan, at den giver boligafdelingen mulighed for at afholde samtlige udgifter til eksempelvis drift.
Kilde: Naalakkersuisut
Hun kan godt forstå, hvis det kan skabe frustration hos lejerne.
- Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende, når man bor i en nedslidt bolig. Man kan kun undre sig over, at lejerne i så mange år har måtte tage til takke med nedslidte boliger, hvor man ikke har sørget for den løbende vedligehold, siger hun og uddyber:
- Det betyder jo eksempelvis, at det jo ikke kun er huslejen, der er et problem. Det er også varmeudgiften i takt med, at din bolig bliver mere og mere utæt. Så det her er et problem, der kun vokser henover årene, hvis ikke man får taget håndtag med de vigtigste reperationer. Det er det, vi prøver nu, siger Naaja H. Nathanielsen.
Toppen af isbjerget
Problemet med manglende vedligehold af Selvstyrets boliger er stort. Derfor er de 4,9 millioner kroner til akutte reparationer i de syv boligafdelinger også kun toppen af isbjerget.
Samlet set er der nemlig behov for renoveringer i milliardklassen, når det gælder det samlede billede for Selvstyrets boliger. Opgørelsen over manglende vedligehold i Selvstyrets boliger skønnes lige nu til at ligge mellem 1,7 og 1,9 milliarder kroner.
- Det er kæmpestort. Det er jo ikke bare et beløb, det er jo rent faktisk boliger, som folk bor i, som har den her tilstand, der ikke er acceptabel. Så det er et reelt problem, og det løser man ikke bare ved at fastfryse en husleje. Det kræver nogle meget større indsatser. Dem er koalitionen helt parate til at gå i krig med, siger Naaja H. Nathanielsen.
En af de knapper, politikerne kan skrue på er finansloven. Her har beløbet til vedligehold af selvstyrets boliger været for lav, mener Naaja H. Nathanielsen. Derfor er der brug for flere midler. Et nøjagtigt beløb kan hun dog på nuværende tidspunkt ikke give. Departementet er stadig igang med at få de sidste tilstandsvurderinger ind og danne sig det overordende overblik, forklarer hun, men understreger:
- Der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget.
Sigter efter solidarisk ordning
I dag er det sådan, at boligafdelingerne har selvstændige budgetter, som skal være i balance hver for sig. Det er godt halvdelen af Selvstyrets 16 boligafdelinger altså ikke, forklarer Naaja H. Nathanielsen.
- Det betyder, at nogen boligafdelinger, hvor man eksempelvis har mere nedslidte boliger end andre, er mere belastede, og oplever derfor højere huslejereguleringer end andre boligafdelinger, siger hun.
Derfor kan der være en mere solidarisk ordning på vej:
- Lige i forhold til hulejereguleringerne kigger vi også på, om vi kan gøre den her ordning omkring boligafdelingerne mere solidarisk, så der kan også forventes nogen lovreguleringer hen af vejen, hvor vi deler udgiften mere ud.
- Vi er godt klar over, at det er et vanskeligt område, siger Naaja. H Nathanielsen.
Fra 1. januar bliver i alt 2.877 boliger ramt af huslejestigningerne. Boligafdelinger, som skal have huslejestigning fra den 1. januar 2022, kan du se her:
