Naalakkersuisoq: God idé med syreanlæg i Kuannersuit
Det omdiskuterede mineprojekt ved Kuannersuit i Sydgrønland er kommet et skridt nærmere virkeligheden.
Den 17. december sparkede Naalakkersuisut nemlig den offentlige høring om projektet i gang.
Fakta om Kuannersuit-projektet:
- Kuannersuit ligger cirka 7,5 kilometer nord for byen Narsaq.
- Det vil være en åben mine i 700 meters højde.
- Greenland Minerals vil holde minen i drift i 37 år.
- Projektet forventes at skabe 328 grønlandske arbejdspladser, når minen er i drift.
- Området indeholder blandt andet sjældne jordarter, uran og thorium.
- Minen vil producere 3 millioner ton malm om året.
- På 37 år vil minen producere 111 millioner ton restaffald og 111 millioner ton gråbjerg (ubrugt klippemateriale).
Kilde: Grønlands Naturinstitut & Nationalt Center for Miljø og Energi, VSB-rapport.
Greenland Minerals vil gerne udvinde sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit.
LÆS OGSÅ Greenland Minerals: Grønland kan blive den største leverandør til EU
Men projektet har mødt modstand fra de lokale i Narsaq. Senest trak et medlem af kommunalbestyrelsen i Kujalleq for Siumut, Benjamin Kielsen, sin støtte til projektet. Det gjorde han fordi, at han var bange for, at minen vil forurene området og påvirke de lokales sundhed.
En del af bekymringen handler om bearbejdningen af de sjældne jordarter. For at gøre det nemmere at fragte de dem, vil Greenland Minerals bygge to syreanlæg.
Naalakkersuisut: God idé med syreanlæg
De to syreanlæg skal bruges til forarbejdning af de omkring tre millioner ton malm, der forventes at blive hentet ud af minen hvert år.
Anlæggene skal bruge mellem 100.000 og 300.000 ton kemikalier og reagenser hvert år.
Selve syreanlægget vil koste Greenland Minerals 1,01 milliard kroner at bygge. Til sammenligning anslår selskabet at det vil koste 696,5 millioner kroner at bygge en ny havn, hvorfra de sjældne jordarter og andet indhold fra minen skal sejles væk.
Naalakkersuisut vil nemlig gerne have, at en stor del af bearbejdning af råstofferne skal finde sted her i landet.
LÆS OGSÅ Syreanlæg og dæmning med radioaktivt affald: Mineselskab mangler svar på 19 miljøspørgsmål
Derfor mener naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Jens-Frederik Nielsen (D), mener også, at syreanlæggene er en god idé.
- Som udgangspunkt er jeg stor fortaler af, at vi prøver at klare så meget som muligt af forædlingen i vores land. Det betyder nemlig, at der vil være langt flere arbejdspladser. Forædlingen af råstofferne kan skabe en bedre pris på de produkter, der skal sælges og give os flere skatteindtægter, siger han og fortsætter:
- Dog er det vigtigt for mig at understrege, det selvfølgelig skal være på baggrund af, at det opfylder lovens meget strenge krav om, at processen ikke må være til skade for miljø og sundhed og så videre.
Konsekvenser og risiko for syreanlæg
En konsekvens af syreanlæggene vil være, at der kommer kemikalieaffald, som skal opbevares i en nærliggende sø, Taseq.
I søen skal der laves to store dæmninger, som skal kunne holde i 10.000 år. Et brud på dæmningerne vil være katastrofale for nærmiljøet.
Før Greenland Minerals sendte en ny opdateret miljørapport for projektet, som blev godkendt af Miljøstyrelsen i Selvstyret sidste år, var der bekymring om selskabets første miljørapport.
Ifølge Miljøstyrelsen svarede Greenland Minerals i den rapport ikke klart nok på risikoen for, at vand fra søen Taseq siver ud i miljøet.
Efterfølgende meldte selskabet ud, at de havde fået styr på rapporten.
Administrerende direktør for selskabet, John Mair mener, at syreanlæggene ikke bør skabe bekymring.
- Det lyder måske skræmmende, men virkeligheden er, at de kan implementeres uden virkelig at forårsage unødig bekymring for miljøet eller for sundheds- og sikkerhedsniveauet, siger han.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for miljø, Jess Svane (S), men det har ikke været muligt.
