- De her initiativer til børn og unge giver altså penge i kassen, siger Naaja Nathanielsen. Foto: KNR/Andreas Poulsen

Naaja Nathanielsen om finanslov: Man kan ikke gøre alle tilfreds

Landets pengekasse vokser ikke ind i himlen, og nogle må være skuffede. For landets børn er en fremtidsinvestering og derfor dér pengene skal bruges, siger naalakkersuisoq for finanser.

- Det er svært at lave en finanslov, der gør alle glade, fordi det er en ressource, der har en begrænsning. Der er ikke penge nok, siger naalakkersuisoq for finanser Naaja Nathanielsen (IA).

Naalakkersuisut fremlagde for to uger siden deres forslag til en finanslov for 2023, der viste et forventet underskud på 71 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Naaja Nathanielsen: Finanslov er meget, meget stram - med fokus på børn og unge

Det fik formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, og formanden for Naleraq, Pele Broberg, op af stolen med kritik. De mener nemlig ikke, at finanslovsforslaget hverken er nytænkende eller at der er nok at glæde sig over for Grønlands erhvervsliv.

- Det må jeg jo bare afvente og se hvad de så kommer med af konkrete tanker og forestillinger, lyder Naaja Nathanielsens svar til oppositionsformændene.

LÆS OGSÅ Oppositionspartier: Intet nyt i forslag til finanslov

De to er ikke de eneste, der gerne så et andet udspil til en finanslov.

SIK-formand, Jess G. Berthelsen og direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, mener, at der venter landet for få indtægter, og at der ikke er nok fokus på erhvervsmulighederne.

- Der vil altid være nogen, der ikke får deres ønsker opfyldt, siger landets kassemester, Naaja Nathanielsen.

For de områder har ikke været i toppen af Naalakkersuisuts prioriteringsliste.

Børnene er en fremtidsinvestering

Naaja Nathanielsen anser nemlig pengene, som bliver brugt på landets børn og unge nu, som en investering for fremtidens Grønland.

Det vil IA og Siumut i årets forslag til finanslov
 
Her er nogle af de konkrete forslag i finanslovsforslaget: 
 
Åbningstiden på rådgivningstelefonen Tusaannga skal døgnbemandes. Det kommer til at koste 2,9 millioner kroner. 
 
Naalakkersuisut vil også afsætte penge til behandling af psykisk sårbare børn og unge med et landsdækkende børneafsnit. Pris for drift: 8,7 millioner kroner om året.
 
Én million skal afsættes til at planlægge en ny uddannelse i Tasiilaq.

- De her initiativer til børn og unge giver altså penge i kassen. Jeg tror også man skal passe på med ikke at se økonomi i et meget snævert syn, men også se på, at det at man giver penge til de børn, der lige nu kæmper, giver nogen voksne, der er mere harmoniske når de engang bliver voksne og gøre at de er i bedre stand til at gå ind at bidrage, siger Naaja Nathanielsen.

Naalakkersuisut afsætter penge til behandling af psykisk sårbare børn og unge med et landsdækkende børneafsnit. Det skal nedbringe ventetiden på psykiatrisk hjælp for landets børn og unge.

Naalakkersuisut budgetterer med, at driften for det afsnit bliver 8,7 millioner kroner om året.

Naalakkersuisut forventer indtægter for 7,5 milliarder kroner næste år. Af de milliarder kommer 58 procent enten fra Danmarks blokstilskud eller gennem aftaler om fiskeri med EU.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl