- Vi har nogle udfordringer, der gør, at vi bliver nødt til at være meget forsigtige med den her finanslov, siger Naaja Nathanielsen til KNR inden fremlæggelsen af finansudspillet.Foto: KNR/Andreas Poulsen

Naaja Nathanielsen: Finanslov er meget, meget stram - med fokus på børn og unge

Landets budget for 2023 bliver særdeles stramt. Dog bliver indsatsen blandt børn og unge prioriteret højere, siger naalakkersuisoq for finanser, Naaja Nathanielsen.

Rettelse: I en tidligere version stod, at Tusaannga er åben alle dage fra klokken 8 til 16. Det er rettet til søndag-torsdag fra 09 til midnat og fredag og lørdag fra 09 til 04. KNR beklager fejlen.


Højere priser på grund coronapandemien og krigen i Ukraine presser Grønlands økonomi. Og det afspejler Naalakkersuisuts forslag til en finanslov for 2023, som blev fremlagt mandag. 

Her budgetterer naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA), med underskud i landskassen i 2023 og 2024, mens der gerne skulle komme overskud i 2025 0g 2026.

- Vi har nogle udfordringer, der gør, at vi bliver nødt til at være meget forsigtige med den her finanslov, siger Naaja Nathanielsen til KNR inden fremlæggelsen af finansudspillet.

Lige som mange andre lande har Grønland mærket coronakrisen kradse, især ved mangel på turister og indtægter fra turismen.

LÆS OGSÅ Ballade i koalitionen: Siumut imod Naaja Nathanielsens afgiftsforslag

Samtidig oplever det meste af den vestlige verden i øjeblikket stigende priser på alt fra fødevarer til byggematrialer. 

Corona-pandemien har betydet, at produktionen af mange produkter er faldet, mens efterspørgslen er blevet højere. Og det har sendt priserne i vejret.

Naaja Nathanielsen advarer derfor på forhånd partierne i oppositionen om at komme med store ønsker - især uden et klart forslag til finansieringen af dem.

- Den (finanslovsforslaget, red.) er meget, meget bundet af det, der sker i verden. Det vil sige, sker der noget nyt, skal vi finde en måned at finansiere det på, eller pille noget andet ud for at få råd til det, siger Naaja Nathanielsen.

Forebyggelse mod selvmord bliver større

Men der skal være råd til en større indsat over for udsatte børn og unge, siger hun.

Det sker blandt andet ved at udvide åbningstiden på rådgivningstelefonen Tusaannga, hvor alle - både børn, unge og voksne - kan ringe ind med problemer. Telefonlinjen har i dag åben søndag til torsdag fra 09 til midnat og fredag og lørdag fra 09 til 04:00. Fremover bliver den døgnbemandet.

- Jeg mener, det er et rigtig skridt på vejen. Der bliver sat penge af til selvmordsforebyggelse – jeg tror ikke, vi behøves at bruge tid på at sige, at det er et problem, vi skal til livs, siger Naaja Nathanielsen.

På dagens pressemøde siger hun, at driften for en døgnbemanding af telefonlinjen bliver 2,9 millioner kroner. 

Naalakkersuisut vil også afsætte penge til behandling af psykisk sårbare børn og unge med et landsdækkende børneafsnit. Det skal nedbringe ventetiden på psykiatrisk hjælp. Naalakkersuisut budgetterer med, at driften for den bliver 8,7 millioner kroner om året.

LÆS OGSÅ Naaja Nathanielsen på milliard-jagt i Danmark til nye vandkraftværker

Og så vil Naalakkersuisut regulere satsen på børnepenge, som ikke er blevet ændret i mange år. Det betyder, at især enlige forældre vil få flere penge i hånden.

- De ting er for mig noget, der ligger i ulighedsbekæmpelse, siger Naaja Nathanielsen.

Egentlige skattelettelser til lavindkomstfamilier bliver der dog ikke tale om. I stedet barsler Naalakkersuisut med en skattereform, som efter planen skal fremlægges til foråret næste år.

Uddannelse i Tasiilaq

Et andet område, som Naaja Nathanielsen selv fremhæver som noget, hun er stolt af i finanslovsforslaget, er hjælp til unge i Tasiilaq.

Naalakkersuisut vil afsætte én million kroner til en planlægning af en ny uddannelse i Tasiilaq, som skal give områdets unge en mulighed for at komme videre - også uden at skulle flytte til vestkysten eller Danmark lige med det samme.

Men hvad det skal være for en uddannelse - det er slet ikke besluttet endnu.

- I stedet for at gøre de unge til problemejerne, bliver vi nødt til at vende den om og sige: Realistisk set bliver vi nødt til at rykke os ud til folk. Der bliver nødt til at være noget adgang til skolepraktik lokalt og kompetencegivende de steder, hvor der lige nu ikke er uddannelser.

Uddannelsen skal først planlægges, før der bliver flere penge lagt til det på de næste års finanslove.   

Naaja Nathanielsen erkender, at det ikke umiddelbart er økonomisk rentabelt at oprette nye uddannelser i en lille by som for eksempel Tasiilaq. Men det er hun parat til for at få de unge i byen til at få en uddannelse.

- Hvis vi bliver ved med at tænke sådan, rykker vi heller ikke fremad. Det er også derfor, jeg er villig til at acceptere et underskud de første år, fordi jeg tror på, at det betaler sig. Det bliver godt igen i sidste ende.

Koalitionen består af Inuit Ataqatigiit og Siumut. Der er der dog ikke meget i finanslovsforslaget, der handler om selvstændighed. Hvor robust er den her finanslov?

- Der er masser af fokus på selvstændighed i forslaget. Selvstændighed er en underliggende faktor i alt, hvad man laver politisk.

- Den nuværende koalition dækker utrolig bredt, og det gør den meget sikker. Lige nu har jeg meget svært ved at se en virkelighed, hvor koalitionen ikke stemmer for. Jeg har svært ved at se, at det er realistisk, at IA og Siumut ikke bliver enige om en finanslov, siger Naaja Nathanielsen. 

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl