Den danske regering skal gå fra ord til handling og begynde arbejdet med den forsoningsfond for grønlændere, som den tidligere har tilkendegivet, at den ønsker. Det mener folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Naaja H. Nathanielsen.

- Mette Frederiksen afgav et løfte over for den grønlandske befolkning. Nu er det tid til at handle på det løfte. Hellere i dag end i morgen, for vi er under pres – ikke bare fra USA, men som kongerige, siger hun.

Derfor har Naaja H. Nathanielsen spurgt den danske sundhedsminister Ida Auken (Socialdemokratiet), om det lovforslag, som Folketinget netop nu behandler om godtgørelse til kvinderne i spiralsagen, kan udvides, så det også omfatter andre grønlændere, der har været udsat for svigt fra den danske stat.

Hvis det ikke er muligt, vil hun vide, hvordan ministeren ellers vil leve op til hensigten om at lave en godtgørelsesordning målrettet grønlændere, der har været udsat for svigt.

Men Ida Auken svarer, at det aktuelle lovforslag alene omfatter en godtgørelsesordning for kvinder, der er berørt af spiralsagen.

Samtidig henviser sundhedsministeren til det danske regeringsgrundlag, hvor det fremgår, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til gruppen af adopterede fra Grønland og gruppen af juridisk faderløse.

Det skal ske på baggrund af en særskilt rapport om juridisk faderløse og bortadopterede, som skal være klar inden årets udgang.

Mangler ikke viden

Svaret fra Ida Auken tilfredsstiller ikke Naaja H. Nathanielsen.

Hun undrer sig blandt andet over, hvorfor regeringen har brug for endnu en rapport om de juridisk faderløse.

Allerede i 2011 afleverede en gruppe forskere nemlig en udredning, der afdækkede de historiske omstændigheder for de juridisk faderløse.

- Hvad er det, man venter på? Vi mangler ikke viden. Året er snart omme. Man burde tage skridtet allerede nu på baggrund af den viden, vi allerede har, fortsætter hun.

Da statsminister Mette Frederiksen rejste til Nuuk i september sidste år for at undskylde til kvinderne i spiralsagen, tilkendegav regeringen, at den ønskede at etablere en forsoningsfond, der blandt andet skulle kunne give godtgørelse til kvinderne fra spiralsagen og andre grønlændere, der har været udsat for svigt.

Også i stemmeaftalen om det lovforslag, som Folketinget netop nu behandler, står der, at regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond.

Juridisk faderløse på vej i retten

En gruppe på 26 juridisk faderløse skal om to måneder i retten mod den danske stat.

De juridisk faderløse har i over fire år krævet en undskyldning fra den danske stat samt en samlet erstatning på 3,2 millioner kroner.

Den danske stat har afvist kravet, og den 27. oktober begynder retssagen i Landsretten.

Det får Naaja H. Nathanielsen til at kritisere den danske regering for ikke at gøre mere for grønlændere, der har været udsat for svigt fra den danske stat.

- Det er utrolig trist, at det, der skete kollektivt, er blevet gjort til et individuelt problem, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:

- De juridisk faderløse går i retten lige om lidt, og så skal den danske stat stå i en retssal og argumentere for, at der ikke er noget at komme efter. Det er sort snak.

Også fire personer, der blev adopteret fra Grønland til Danmark fra 1950'erne og flere årtier frem, har stævnet den danske stat.

For Naaja H. Nathanielsen handler spørgsmålet om forsoningsfonden om mere end de enkelte sager.

Hun mener, at de uafsluttede sager mellem Grønland og Danmark skaber splid.

- Det skaber splid, at der er de her uafsluttede kapitler. Så længe vi ikke får dem afsluttet, vil sårene blive ved med at væske, fortsætter hun.

Ifølge IA-politikeren er en anerkendelse af det danske ansvar afgørende, hvis Grønland og Danmark skal videre sammen.

- Det er ufravigeligt, hvis vi (Grønland og Danmark, red.) skal videre sammen, at Danmark anerkender sit ansvar for de uretfærdigheder, der skete under kolonitiden, siger Naaja H. Nathanielsen.

Prioriterer sagen højt

KNR har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Ida Auken om sagen og om, hvorvidt den danske regering fortsat ønsker at etablere en forsoningsfond. Sundhedsministeriet svarer i stedet skriftligt:

- Regeringen ønsker at give økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i antikonceptionssagen. Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til andre sager.

Ifølge socialminister Monika Rubin prioriterer den danske regering sagen om juridisk faderløse og bortadopterede. Foto © : Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

KNR har også efterspurgt et interview med den danske socialminister, Monika Rubin (Moderaterne), om sagen. Hun skriver i et skriftligt svar:

- Jeg er meget bevidst om, at der også findes andre mørke kapitler i vores fælles historie. 

- Jeg forstår virkelig godt, at både de juridisk faderløse og grønlandske bortadopterede har brug for afklaring og anerkendelse. I regeringen prioriterer vi den sag rigtig højt. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, hvori vi skriver, at der inden udgangen af i år vil foreligge en særskilt afrapportering vedrørende de to grupper.

- Derefter vil regeringen tage stilling til en officiel undskyldning til de juridisk faderløse og bortadopterede, så de kan få den afklaring, de fortjener, udtaler socialministeren fortsat i det skriftlige svar.

KNR ville gerne have spurgt ind til, hvorfor det er nødvendigt at lave en ny udredning om juridisk faderløse, når der allerede blev afleveret en udredning tilbage i 2011.