Múte B. Egede glæder sig over ny aftale med Danmark: - Det har været et mål i mange år

Det har i flere år været et politisk ønske, at den danske stat afholder udgifterne for behandling af grønlandske patienter, der bliver sendt til Danmark. 

Det var nemlig også højt på dagsordenen tilbage i 2023, hvor den daværende naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), dengang efterspurgte, at Danmark overtog regningen.

Tre år efter er det nu lykkedes. Mandag underskrev naalakkersuisoq for finanser Múte B. Egede (IA) og hans danske kollega Nicolai Wammen en delaftale, der netop sikrer, at regningen på de mange millioner nu skifter hænder.

- Det har fra Grønlands side været et mål i mange år. Det har blandt andet været et centralt tema under den seneste valgkamp til Folketinget, hvor flere partier har fremhævet det som et af deres mål, siger Múte B. Egede, der glæder sig over, at aftalen nu er landet.

Der er afsat godt 200 millioner kroner til at behandle grønlandske patienter i det danske sundhedsvæsen. En del af pengene skal også bruges på at sikre en fremtidig ordning mellem regionerne i Danmark og det grønlandske sundhedsvæsen, som skal øge antallet af danske læger og sygeplejersker i Grønland.

- Vi har i mange år sendt patienter til behandling i Danmark for de opgaver, vi ikke selv har kunnet varetage. Når Danmark nu dækker de udgifter, giver det mulighed for, at vi kan tage fat og gennemføre andre initiativer her i landet, siger Múte B. Egede.

Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet i januar 1992.

Flere rejser mod Danmark

På Det Grønlandske Patienthjem i København oplever man fortsat en stigning af patienter, der rejser fra Grønland til Danmark. Ifølge lederen Birtha Bianco er patienthjemmet ofte fyldt til bristepunktet. Det fortalte hun til KNR i januar.

Det har blandt andet ført til, at Selvstyret har lejet 15 værelser på Rigshospitalets patienthospital til de grønlandske patienter.

Selvom det giver luft i budgettet, at Danmark nu overtager det økonomiske ansvar for patienterne, handler delaftalen først og fremmest om at sikre god behandling for patienterne, siger Múte B. Egede.

- Vores største interesse er, at borgerne får tilbudt et trygt sundhedsvæsen, hvor behandling, som ikke kan varetages i Grønland, kan gennemføres i Danmark.

Múte B. Egede, kan Grønland gøre sig mere afhængig af Danmark, når man indgår sådan en aftale?

- Det kan man godt sige, men samtidig mener jeg, at man med aftalen skaber et styrket fundament for Grønlands økonomiske selvbæredygtighed, og at den danske stat deltager i denne proces, siger han og fortsætter:

- Samtidig er der også lagt op til et samarbejde om at dække og påtage sig de forpligtigelser og det udviklingsansvar, som den danske stat gennem mange år har haft, men som først nu reelt kan løftes og udvikles i fællesskab, siger han.

De første skridt

Udover løftet på sundhedsområdet har Múte B. Egede og Nicolai Wammen også drøftet de to nye anlægsaftaler, der er en del af den rammeaftale, som formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og den danske statsminister, Mette Frederiksen, blev enige om i september sidste år.

Det inkluderer blandt andet en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en ny dybvandshavn i Qaqortoq.

Men først skal der laves en forundersøgelse af projekterne, der undersøger det civile og militære behov. Múte B. Egede kan endnu ikke sige, hvornår de begynder.

- Men de første skridt er nu taget i forhold til at få midlerne i arbejde og for at kunne bevæge sig fra planlægning til etablering, siger han.