Foto: KNR

Muté om regeringsaftalen: Håber på konkret handling

Oppositionsleder Muté B. Egede byder den nye danske regering velkommen, men han håber, at der sættes handling bag ordene om Grønland i aftalepapiret.

IA's leder Muté B. Egede er positiv overfor regeringsskiftet i Danmark og bider særligt mærke i regeringens aftalepapir, hvor Grønland er omtalt.

Heri står, "I fællesskab med Grønland og Færøerne vil vi (regeringen red.) udvikle danske ansvarsområder."

- Det er flotte ord, og flotte ord har vi jo set før. Mit inderlige ønske er, at man sætter handling bag ordene, og hvis man vil være en ligeværdig partner, kan man som et eksempel starte med den ulige løn, der er for politibetjente og anstaltsbetjente i Grønland og Danmark, siger han.

Derved lægger han sig op af folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S), der netop har det som en mærkesag.

LÆS OGSÅ Aki-Matilda: Forhandlingerne begyndte allerede før valget

Muté B. Egede er ikke meget for at fremhæve enkelte ansvarsområde, der skal prioriteres over andre. I stedet mener han, at der generelt skal mere fokus på selvstyreloven og mulighederne i den.

"Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten 25. juni 2019"

- Danmark er også en del af Rigsfællesskabet. En ny regering ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet baseret på tillid og gensidig respekt. I fællesskab med Grønland og Færøerne vil vi udvikle danske ansvarsområder.

Læs hele aftalen her: 
Retfaerdig_retning_for_danmark_2019-06-25_endelig.pdf

- Vi har nogle forpligtigelser i forhold til loven, som vi skal gøre til virkelighed nu. Vi er nødt til at komme med noget handling, og vi er nødt til at samarbejde. Det er det, vi har forpligtiget os til i selvstyreloven, siger han videre uden at blive mere konkret.

Godt med klimafokus

IA-lederen glæder sig samtidig over, at den nye socialdemokratiske regering med støtte fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre fra start retter det politiske sigtekorn mod klimaet og social ulighed.

- Det skaber et håb - ikke kun i Danmark. Det sender et generelt signal om, at vi nu er begyndt at flytte os, at vi er begyndt at lytte til de unge mennesker, der gerne vil udvikle vores klode på et bæredygtigt grundlag, siger han.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S). Naalakkersuisut ønsker dog ikke at udtale sig.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt