Mittarfeqarfiit sætter stopper for drone-leg

Små fjernstyrede fly og helikoptere, såkaldte droner, er blevet så populære, at Mittarfeqarfiit, Grønlands Luftfartsvæsen, nu advarer mod brugen af dem.

- Private og mindre firmaer henvender sig i stigende grad til Mittarfeqarfiit med forespørgsler om reglerne for at bruge droner.

- Og vi må desværre svare dem, at droner ikke må bruges inden for en radius af fem kilometer af lufthavne og heliporte. Det betyder eksempelvis at brug af droner slet ikke må ske i Nuuk og forstæder, fastslår Mittarfeqarfiit.

Forbuddet følger de internationale regler for lufttrafik. Men det overrasker mange, der har købt en drone.

Der har endnu ikke været episoder, hvor droner har været til risiko for flytrafikken, fastslår Mittarfeqarfiit i en pressemeddelelse.

Se de detaljerede regler på Trafikstyrelsens hjemmeside, men her er de i kort form:

• Minimum afstand til offentlige flyvepladser: 5 km.
• Minimum afstand til bymæssig bebyggelse: 200 m.
• Minimum afstand til uheldssteder: 200 m.
• Minimum afstand til større offentlig vej: 150 m.
• Maksimum flyvehøjde: 100 m.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt