Mitaartoq skaber heftig debat på sociale medier

Døde hundehvalpe. Ophedet debat på Facebook, og en politianmeldelse der er afvist. En gammel tradition får sindene i kog.
Denne mitaartoq har udløst voldsom debat på Facebook de seneste dage. Især de døde hundehvalpe, som er en del af udklædningen, skaber kritik. Foto: Biibi Nathanielsen
Skrevet af Kathrine Kruse
10. januar 2020 06:03

De seneste par dage har døde hundehvalpe, der blev brugt som udsmykning på en mitaartoq fra Ilulissat, været heftigt debatteret på Facebook.

Det sker, efter at et billede af mitaartoqen blev delt med samme fart som en løbeild på det sociale medie. 

- Det er chokerende og respektløst overfor hunde, skrev en modstander af hundehvalpehalskæden på Facebook.

En anden Facebook-bruger anmeldte billedet til politiet.

Politiet bekræfter overfor KNR, at de har modtaget en anmeldelse, men har afvist den.

- Fordi vi ikke har nogen formodning om, at der er begået noget ulovligt. Der har derfor ikke været grundlag til oprettelse af en sag, forklarer Camilla Palmann, der er presse- og kommunikationsmedarbejder hos Grønlands Politi.

Om mitaartoq / mitaartut

  • Grønlænderne klædte sig ud, før kristendommen blev indført.
  • Der er ikke regler for, hvordan man skal klæde sig ud. Det bestemmer folk selv.
  • Formålet er at skabe underholdning og skræmme folk.
  • Mitaartut en gammel skik, der anvendes, når lyset er på vej tilbage igen efter mørketiden - som ved Helligtrekonger i starten af januar.

Kilde: Hans Lange.

Ekspert: Det er en gammel tradition

Men en mitaartoq, der anvender døde hundehvalpe som udsmykning, er en gammel tradition, siger en ekspert. 

- Det er blevet brugt i gamle dage. Det er ikke nyt, siger Hans Lange, der er uddannet i Thulekulturen, som er Grønlands historie fra år 1200 og frem til i dag.

Ifølge Hans Lange er mitaartut en gammel skik, der anvendes, når lyset er på vej tilbage igen efter mørketiden - som ved Helligtrekonger i starten af januar.

- De klæder sig ud så uhyggeligt som muligt for at skræmme folk væk og for at gøre dem glade, siger han.

Men hvirvlen af chokerede kommentarer suser fortsat på Facebook. Især fra den sydlige del af landet.

- Jeg er ikke ekspert i slædehunde, og jeg vil aldrig kunne forstå brugen af et dyr som et redskab, og jeg mener, at hvilket som helst dyr bør repekteres, kommenterede en kritiker på de døde hvalpe i udklædningen.

LÆS OGSÅ Mitaartoq med hvalpe om halsen: Til sidst gemte jeg mig i en affaldscontainer

Eksborgmester forsvarer traditionen

Tidligere borgmester i de to daværende kommuner, Ilulissat Kommune og Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph, maner dog kritikerne til ro.

- I den aktuelle debat lyder det som om, at man slår hundehvalpene ihjel for at bruge dem som halskæder i udklædningen. Sådan er det ikke. Tværtimod, siger Ole Dorph.

- Det er en del af vores kultur her i Ilulissat. Jeg mener derfor, at det er upassende, at man blander sig i vores traditioner. Vi har vores egne traditioner her, så andre må gøre, hvad de vil. Det kan vi ikke blande os i, siger Ole Dorph.

- Man bruger af og til hundehvalpe, som i forvejen er døde. Altså dødfødte hundehvalpe eller hundehvalpe, som er mast ihjel af deres mor. Altså dybfrosne hundehvalpe.

Formålet er underholdning

Der er nemlig ikke regler for, hvordan man kan klæde sig som mitaartoq. Det bestemmer folk selv, siger Hans Lange, der ekspert i Thulekulturen og museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum.

- Naturligvis har tiderne ændret sig, og man ser også anderledes på dyr i dag. Og om man vil bruge døde hundehvalpe som mitaartoq, må folk selv tage stilling til, siger museumsinspektør i Grønlands Nationalmuseum, Hans Lange.

- Folk bestemmer selv, hvordan de skal klæde sig ud, og hvordan de vil skræmme folk, det er noget folk selv beslutter.

Det har ikke været muligt at få kritikere til at stille op til interview - KNR har derfor valgt at citere fra Facebook-debatten.