Foto: Kain Kalju / Flickr

MIO holder tegnekonkurrence for børn

Alle elever og skoler i Grønland er inviteret til tegnekonkurrence af MIO.

Børnekonventionen bliver 30 år den 20. november, og det skal fejres med en tegnekonkurrence.

Ifølge MIO bliver disse artikler i FN's Børnekonvention ikke efterlevet i Grønland:

 

FN-artikel 3: Sikring af barnets interesser.

 

FN-artikel 5: Forældreansvar. 

 

FN-artikel 6: Barnets ret til livet.

 

FN-artikel 7: Barnets ret til registrering og navn.

 

FN-artikel 9: Barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre, med mindre det er af hensyn til barnets tarv.

 

FN-artikel 12: Barnets ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører barnet.

 

FN-artikel 18: Myndighedernes pligt til at yde passende bistand til forældre og værger.

 

FN-artikel 19: Barnets ret til beskyttelse mod fysisk og psykisk vold og misbrug.

 

FN-artikel 20: Forældreløses ret til hjælp.

 

FN-artikel 24: Barnets ret til at opnå den højest opnåelige sundhedstilstand.

 

FN-artikel 25: Deltagerstaten (myndighederne) skal sikre periodisk kontrol af børn på institution.

 

FN-artikel 26: Social sikkerhed: Barnet har ret til at nyde godt af social sikkerhed.

 

FN-artikel 27: Barnets ret til den levestandard, der kræves for barnets udvikling.

 

FN-artikel 28: Barnets ret til undervisning og uddannelse.

 

FN-artikel 29: Barnets ret til udvikling.

 

FN-artikel 30: Børn fra mindretals- og etniske gruppers ret til at leve i overensstemmelse med deres egen kultur og tale eget sprog.

 

FN-artikel 31: Barnets ret til fritid, hvile og leg.

 

FN-artikel 33: Barnets ret til at blive beskyttet mod hash- og alkoholmisbrug.

 

FN-artikel 34: Barnets ret til at blive beskyttet mod seksuelt misbrug og udnyttelse.

 

FN-artikel 39: Barnets ret til hjælp.

Tegnekonkurrencen skal give børnene en mulighed for at snakke om deres rettigheder, fortæller Avijâja Jepsen, der er informationsmedarbejder ved MIO.

- Formålet med tegnekonkurrencen er, at give eleverne en anledning til at lære om deres rettigheder. Desuden er det for at se deres syn på deres rettigheder, og vigtigst af alt er det at inddrage dem i arbejdet for at udbrede kendskabet til børnekonventionen, siger hun.

Og hvad er det, I håber på at få ud af konkurrencen?

- Altså vi håber jo på at, børnene skal lære om deres rettigheder, om børnekonventionen og så håber vi på at blive klogere på, havd det er, der er vigtigst set med børneøjne. 

Og hvordan kan det være, at det lige er en tegnekonkurrence som skal hjælpe jer med det?

- Tegningerne, som eleverne laver, skal trykkes til plakater og vil blive brugt i MIO’s arbejde for at udbrede kendskabet til børnekonventionen, siger Avijâja Jepsen.

Der skal kåres en vinder fra yngste-, mellem- og ældstetrinnet.

Man kan både tilmelde sig tegnekonkurrencen på MIO's hjemmeside og på deres Facebook-side.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt