KRONIK MIO: Grønland er et u-informerende samfund at være barn i

Valgkampen til Folketinget er godt i gang, og de forskellige kandidater fremfører deres mærkesager i medierne, herunder de sociale medier. Som voksen og får man nem adgang til informationer om partiernes mærkesager og, hvordan disse kan gavne Grønland.
12. juni 2015 07:01

KNR har bedt forskellige foreninger og organisationer med interesse i landets to kandidater i det danske folketing om at skrive en kronik. Her udfolder de, hvad der er vigtigst for dem med hensyn til arbejdet i Folketinget.


I Grønland følger man således de grundlæggende demokratiske værdier, som hører ytringsfriheden og retten til deltagelse til. Grønlands vigtigste råstof for fremtiden synes dog glemt. For, hvor er fokus på børn og unge i valgkampen? Ikke kun som målgruppe for indsatser, men også specielt som demokratiske borgere og medspillere i en aktiv samfundsdebat.

I FN’s konvention om barnets rettigheder, § 12,13,14 understreges børn og unges ret til inddragelse. Vi skal således sikre, at børn og unge inddrages, så de kan udtrykke synspunkter i alle forhold der vedrører dem. De har ytringsfrihed ligesom vi voksne. I MIO har vi løbende kontakt med en gruppe unge, som er rådgivere for Børnetalsmanden. Disse fortæller, at de oplever at få meget lidt information om, hvad der foregår i Grønland. De kalder det for et ”u-informerende samfund”. De fortæller ligeledes at ”politikerne kunne være bedre til at forklare børnene om de nye ting, der sker”. Disse er klare budskaber, som vi voksne må tage alvorligt. De unge ønsker at være med til og har ret til at være med i et demokratisk samfund, og netop derfor må vi motivere til og åbne op for en demokratiseringsproces, som starter fra barnsben.

Vi er nød til at sikre børn og unge information om og træning i demokratiske processer. Og dette arbejde kan kun startes gennem inddragelse af børn på forskellige niveauer eller platforme. De unge, som Børnetalsmanden er i kontakt med, peger på, at der kunne laves flere børnevenlige aktiviteter: man kunne spørge dem om, hvordan de har det, og politikerne kunne f. eks. lave et råd af børn, som kunne hjælpe dem med at tage beslutninger. Derudover kunne man lave valgdebatter, hvor det er børn og unge som kan stille spørgsmål til de politiske kandidater.

En demokratiseringsproces starter med de voksne som rollemodeller

Et af de unges ønsker for det grønlandske samfund er et mobbefrit samfund. Her bør vi som voksne være foregangsmænd. Børn lærer af alt, hvad vi gør som voksne. Ser vi på de sidste valgkampagner, så har der været en tendens til, at politikere og partitilhængere har brugt en tone, som har været meget hård. Her tænker jeg specielt på Facebook, som netop er et socialt medie både børn og unge bruger. Jeg vil derfor opfordre politikere og andre vokse til at udvise en god tone og vise konstruktive måder at kommunikere på.

Rigtig godt valg!

 

Med venlig hilsen

 

Aviâja Egede Lynge

Børnetalsmand