Mind Your Own Business etableres i Nuuk

Drenge fra 13 til 21 år, som ikke interesserer sig for at læse, får nu mulighed for at blive iværksættere.
Drengene er i fuld gang med gode idéer. Foto © : Mind Your Own Business
Skrevet af Andreas Wille
20. februar 2019 14:54

Otte drenge er med i projektet Mind Your Own Business, som skal klæde drengene på til at lave mikrovirksomheder.  

Projektet starter i Nuuk på lørdag, men i Danmark bruges metoden allerede af mere end 500 drenge.

Projektlederen, Ivalu Nørreslet Rex, fortæller til KNR, at der har været meget research inden opstarten i Nuuk.

- Der har været meget evaluering og mange undersøgelser, inden vi startede. Derudover har der været mange fra organisationens folk i Danmark, som har været i Nuuk for at se på mulighederne, siger Ivalu Nørreslet Rex. 

Projektlederen stoler på, at de ved brug af metoden kan opnå det samme herhjemme, som er opnået i Danmark. Undersøgelser har vist, at drengene i Mind Your Own Business gør store fremskridt fagligt.

- De begynder med at søge efter muligheder og indgår mere i samfundet, siger Ivalu Nørreslet Rex.

Initiativet vil køre frem til juni 2021, og der vil være flere grupper af unge, der starter efter hinanden.