Mimi Karlsen om multihandicappet der fødte: Alle dem, der har været nærheden af hende, skal undersøges

Naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen (IA), siger, at hun har iværksat en landsdækkende undersøgelse om forholdene i døgninstitutionerne.

En multihandicappet kvinde på 23 år, som bor på handicapinstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq, har pludseligt født en dreng i fredags. 

Handicapinstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq er politianmeldt for seksuelt misbrug.

Naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen (IA), er rystet over, at en ung multihandicappet kvinde, som bor på handicapinstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq, pludselig fødte et barn.

LÆS OGSÅ Multihandicappet fødte pludselig i fredags - nu er døgninstitution meldt til politiet

Mimi Karlsen siger, at hun har iværksat en landsdækkende undersøgelse om forholdene i døgninstitutionerne.

- Det er en meget trist nyhed, og i Naalakkersuisut tager vi sagen meget alvorligt. Det er en meget sørgelig begivenhed, som slet ikke bør ske noget sted på hele kloden, men ikke desto mindre er det en kendsgerning, at der er sket her i landet, siger Mimi Karlsen.

Hun fortæller, at hun i dag har beordret, at der bliver iværksat en undersøgelse af forholdene på samtlige døgninstitutioner her i landet.

Alle forældre skal være i tryghed

- Jeg har i dag fået iværksat en undersøgelse af forholdene i døgninstitutionerne.

- Vi skal have udredt, hvorvidt regler og love bliver overholdt, og om alle har børneattensten i orden, og ikke mindst om alle følger reglerne om, at der skal mindst to personer til at skifte ble på handicappede, der bruger ble.

- Det er primært med henblik på at sikre tryghed hos forældre, der har børn og unge i døgninstitutionerne, understreger Mimi Karlsen.

Mimi Karlsen fortæller også, at de chokerede medarbejdere i Ivaaraq får hjælp og støtte.

- Vi skal tage udgangspunkt i politiets efterforskning og efterforskningsresultater. De vil undersøge alle, der har været i nærheden af den unge kvinde, som ikke er i stand til at forsvare sig selv.

- Og vi tager hensyn til personalet på Ivaaraq, de får hjælp og støtte fra et centralt hold, fortæller Naalakkersuisoq Mimi Karlsen.

Moderen til den unge multihandicappede kvinde har fortalt overfor KNR, at hun igennem adskillige måneder forsøgte at få sin datter grundigt undersøgt, da der var synlige tegn på, at noget ikke var i orden. Hun tog kraftigt på, og hendes mave så ud til at være meget oppustet, men moderen blev ignoreret.

spurgte hvordan så stort et svigt kunne ske på en offentlig døgninstitution for handicappede?

- Nu berører vi sundhedsvæsenets ansvarsområde, og i en så alvorlig sag vi her har med at gøre, så skal sundhedsvæsenet også komme med en redegørelse for, hvilken rolle sundhedsvæsenet har haft i denne sag, og det vil jeg sørge for sker, siger Naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen, overfor KNR.

Politiet i Qaqortoq bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse om seksuelt misbrug på Ivaaraq. 

Distriktschef Søren Hansen vil dog ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt, da der foregår en efterforskning.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl