Militær oprustning splitter: Erhvervsdræber eller ny indtægtskilde?
En oprustning med militære kapaciteter kommer ikke kun til at gå ud over Grønlands forhold til Rusland - det vil også skade erhvervslivet.
Det mener Pele Broberg, formand for Naleraq.
- Jeg er overrasket over, hvor erhvervsfjendtligt løftebruddet er. Militarisering skaber usikkerhed og frygt for investeringer. Vi får ikke den påståede turismeudvikling og lignende, hvis vi skal opruste, nævner han.
Men samme holdning deles ikke af Grønlands Erhverv, hvor direktør Christian Kjeldsen nævner, at oprustningen tværtimod kan skabe økonomiske muligheder - særligt lokalt.
- Vi har ikke hørt dokumentation for, at en eventuel mangel på investeringer hænger sammen med forsvaret.
Militær vs. befolkning
I løbet af juni har Arktisk Kommando oprustet med to helikoptere, en hærstab, jægerkorps, en ny fregat og tre F-16 fly. De har til formål at træne efter arktiske forhold.
Men træningen fremstår som værende i en mere militær- fremfor civilt sammenhæng. Ud over at kritisere tiltagende for at gå imod naalakkersuisuts udenrigspolitiske strategi, mener Pele Broberg, at det vil skade velfærden.
- Militære spændinger fører ikke til øget velstand i befolkningen. Tværtimod bruges penge på militær i stedet for virksomheder og befolkningens ve og vel.
Pele Broberg mener derfor, at pengene, der bruges til oprustning, i stedet skulle bruges til kapaciteter, der kan bruges på daglig basis, og som kan understøtte erhvervslivet.
- Enten bruger du pengene på det militære isenkram eller på samfundet. Så længe du bruger penge på militæret, kommer der til at være nedgang i alle virksomheders output til det civile, fordi man omdirigerer.
Hvor meget af landskassen går til Forsvaret og Arktisk Kommando?
- Nul.
Så er det vel ikke noget, der går ud over Grønland?
- Det giver usikkerhed, og det er usikkerhed, der afholder investeringerne. Hvis vi er i gang med oprustning, hvad tænker amerikanske virksomheder så?
Grønlands Erhverv afviser
Stik imod Pele Brobergs udlægning mener Christian Kjeldsen, at en oprustning kan føre til muligheder for grønlandske virksomheder.
- Jeg vil argumentere for, at en øget tilstedeværelse skaber noget i samfundet. De penge, der investeres fra dansk hold, er eksportkroner. Det er penge, vi ikke før har haft i Grønland, som kan skabe aktivitet.
Grønlands Erhverv har også netop sendt en vejledning ud til virksomheder om, hvordan man kan blive leverandør til Forsvaret - en interesse, som Christian Kjeldsen tydeligt mærker i erhvervslivet.
- Det er en indtægtskilde for Grønland, når det danske forsvar lægger deres penge her. Det er også noget, naalakkersuisut har efterlyst.
Store kontrakter bliver i Danmark
Selvom grønlandske virksomheder ikke kan levere på de store kontrakter fra forsvaret såsom at bygge krigsskibe, så mener Christian Kjeldsen og Grønlands Erhverv, at der alligevel er flere områder, hvor grønlandske virksomheder kan tjene penge.
- Vi har ikke en forsvarsindustri, der laver krudt og kugler længere. Men vi kan sagtens være leverandører på en række andre ting.
Her sætter direktøren særligt fokus på, at hvis der kommer nyt mandskab til landet, eller der skal bygges ny infrastruktur, så står der lokale klar til at byde ind på anlæg- og serviceopgaver.
- Skal der bo soldater, kan vi bygge en barak. Skal der sættes en radar op, kan vi bygge fundamentet. Så er der mange leverancer såsom rengøring, regnskab eller kørsel, der generere noget positivt.
