Mikkel blev evakueret efter tsunami i 2017: Tvivler på om folk vil flytte
Mikkel Jeremiassen er tidligere kommunefoged i bygden Nuugaatsiaq.
Den blev ramt af tsunamien i 2017, og alle beboerne blev evakueret. I dag bor Mikkel Jeremiassen i Uummannaq.
- Jeg har læst rapporten og bemærket, at det vil blive voldsomt, hvis det værste scenarie udspiller sig, siger han.
Og det kan det. For den nye risikovurdering viser dårligt nyt for beboerne ved Karrat Fjorden.
LÆS OGSÅ Tsunamifare i Karrat Fjorden: 176 beboere får tilbudt flytning
Hvis et ustabilt fjeldområde i fjorden falder i havet på én gang, risikerer det at udløse en omfattende tsunami. En tsunami, der kan blive langt værre end først antaget.
Store bølger kan skylle ind over store dele af Qaarsut, Niaqornat, Uummannaq, Saattut, Ukkusissat og Ikerasak.
I Nuugaatsiaq kan bølgerne nå 500 meter ind i landet. I dag bor der ingen i bygden efter tsunamien i 2017.
176 får flyttetilbud
Rapporten er lavet af Det Norske Geotekniske Institut og GEUS, som er Det Nationale Geologiske Undersøgelser fra Danmark og Grønland.
Den vurderer, at hvis det værst tænkelige sker, og det største ustabile fjeld i området falder i havet på én gang, risikerer cirka 176 beboeres hjem at blive ramt af tsunami-bølger.
Det er cirka så mange beboere, der får mulighed for at flytte:
- Niaqornat: 35
- Qaarsut: 113
- Uummannaq: 10
- Saattut: 8
- Ukkusissat: 3
- Ikerasak: 7
- Nuugaatsiaq: Ingen beboere
- Illorsuit: Ingen beboere
I alt: 176
Kilde: Naalakkersuisut
De 176 beboere får nu mulighed for at flytte – men det bliver til lejeboliger, for der vil ikke blive bygget nyt til dem.
- Borgerne i området er selvstændige. De har egne huse, og for dem er det ikke attraktivt at flytte til lejeboliger, der i øvrigt er dyre, siger Mikkel Jeremiassen.
- Det er i sig selv fint at give den mulighed, og det er en fin gestus. Men der er i forvejen mangel på boliger i Uummannaq. Der er også trangt på havnen og fiskestederne, og derfor er det tvivlsomt, om de 176 mennesker vil tage imod tilbuddet, siger han.
Lignede en slagmark
Eksperterne har vurderet faren for fjeldskred på baggrund af satellitovervågninger.
I dag er der vagter, som overvåger havet og varsler, hvis havoverfladen begynder at se anderledes ud.
Men fjeldene har altid bevæget sig, og derfor bør der være mere intensiv overvågning af området i fremtiden, mener Mikkel Jeremiassen.
- Umiammakku Qaqqaat (fjeldskredsområdet, red.) har tidligere være et område med fugle, men da der hele tiden er fjeldskred, har fuglene forladt området. Sagt på en anden måde har fjeldene i området altid opført sig sådan og vil fortsætte med det fremover, siger han.
- Det vil være mest trygt, hvis der bliver etableret et blivende overvågning.
Mikkel Jeremiassen oplevede ikke selv tsunamien i Nuugaatsiaq i 2017. Han var ude at rejse, da bølgen kom skyllende, men da han efterfølgende blev fløjet til bygden, kunne han ikke genkende stedet:
- Første gang vi fløj over Nuugaatsiaq med helikopteren var det et uhyggeligt syn, der mødte os. Og jeg tænkte: Drømmer jeg eller er det virkelighed? Det lignede en slagmark, fortalte han dengang til KNR.
