Lykkes det ikke Mette Frederiksen at danne en bred regering, vil det sandsynligvis ende med en S-regering igen, vurderer historiker på Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen tangerer rekord for regeringsdannelse

Regeringsforhandlinger tangerer rekord fra 1975. Den politiske situation minder om dengang, mener historiker.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har siden folketingsvalget 1. november forhandlet med Folketingets partier om dannelsen af en ny regering.

Tirsdag markerer hendes 35. dag som kongelig undersøger.

Kun én gang før er der gået så lang tid, inden Danmark havde en regering efter et valg. Det var i 1975, hvor Anker Jørgensen (S) endte som statsminister.

Inden da havde der været fire dronningerunder og i alt tre forskellige forhandlingsledere - heriblandt den siddende statsminister Poul Hartling (V).

Det var et cirkus, siger Thorsten Borring Olesen, historiker på Aarhus Universitet.

- Folketinget var stadig meget påvirket af jordskredsvalget i 1973, hvor mange nye partier blev katapulteret ind. Nogle af dem var også meget uortodokse for den tid. De spillede ikke det samme spil som de traditionelle partier, siger han.

Et af de partier var Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i front. Partiet var efter valget i 1975 det næststørste borgerlige parti efter Venstre.

Glistrup var en uforudsigelig politiker, fortæller den tidligere S-politiker Ritt Bjerregaard.

Hun var i 1970'erne ad flere omgange minister under Anker Jørgensen.

- Fremskridtspartiet havde fået for sig, at hvis de skulle give grønt lys til en borgerlig regering, så skulle de også selv være med i den, siger hun.

LÆS OGSÅ Konservative er ude af regeringsforhandlinger

Men det skulle Venstres Poul Hartling ikke nyde noget af. Han anså Glistrup som utroværdig og uhæderlig og frygtede, at Glistrup ville vælte ham, forklarer Thorsten Borring Olesen.

- Så var Anker Jørgensen der og sagde: "Haps, så kører vi", siger Ritt Bjerregaard.

Det var kort sagt en vanskelig politisk situation dengang, siger Thorsten Borring Olesen som forklaring på de langstrakte forhandlinger.

- Og det samme gælder også i dag. Der er 12 partier i Folketinget, og kun Socialdemokratiet er reelt set et stort parti. Derfor skal der mange partier til at skabe et flertal.

- Enhver kan sige sig selv, hvor svært det er at få enderne til at mødes i den situation, siger historikeren.

Samtidig er de to helt nye partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, kommet i Folketinget med henholdsvis 16 og 14 mandater.

Lykkes det ikke Mette Frederiksen at danne en bred regering, vil det sandsynligvis ende med en S-regering igen, vurderer Thorsten Borring Olesen.

- Så kan det komme til at ligne meget situationen i 1970'erne, hvor Anker Jørgensen navigerede mellem flere forskellige flertal, når han skulle lave aftaler.

- Det samme vil Mette Frederiksen kunne gøre, hvis de borgerlige partier ikke kan enes om en fælles linje. Så kan hun spille dem ud mod hinanden, siger Thorsten Borring Olesen.

Også Ritt Bjerregaard mener, at den parlamentariske situation anno 2022 kan sammenlignes med 1975. Det er svært at finde et stabilt flertal efter valget, siger hun.

Derfor forstår hun godt, at Mette Frederiksen og de andre partiledere går langsomt frem.

- Jeg tror, det er rigtig, rigtig klogt af dem, og der sker ikke noget som helst ved det.

- Det er nu, der er tid til at snakke og gå hjem og sove på det. Når regeringen først er dannet, så kører det løs, siger Ritt Bjerregaard.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl