Meteorolog om usædvanlige bølger og højvande: Det vil ske igen

Vandet steg en meter mere end normalt i Paamiut 14. november. Det samme skete i Ilulissat.
Skrevet af Jaaku Lyberth
06. december 2019 15:04

I midten af november steg vandet pludselig voldsomt i Paamiut, og i Ilulissat voksede bølgerne sig så høje, at tre huse måtte evakueres. 

Et kraftigt stormlavtryk gav nemlig anledning til kraftig vind fra vest og fik vandet til at stige en meter mere end normalt i Paamiut 14. november. Det samme var tilfældet med de høje bølger i Ilulissat dagen efter. Her var vandet også steget med en halv meter mere end normalt. 

LÆS OGSÅ Tre huse er evakueret i Ilulissat: Politiet beder folk om at holde sig væk fra havet

Det fortæller forsker på DMI, Mads Hvid Ribergaard. Han forventer, at noget lignende vil ske i fremtiden.  

Det usædvanlige højvande i Paamiut skyldtes, at vandet sikkert var presset ind i havnen i timerne forinden, hvor der blæste kraftigt fra vest over et stort havområde i længere tid. 

Al flyvning aflyst

Den kraftige vind omkring Ilulissat, der gav anledning til høje bølger 15. november, skyldes, at Ilulissat ligger på et sted, hvor der ikke er læ, siger forskeren.

- Den kraftige stormlavtryk var skyld i stormvejr langs hele vestkysten omkring 14. og 15. november, siger han.

Foto © : Arne Hermansen

Foto: Arne Hermansen

 

Air Greenland aflyste al flyvning i Vestgrønland 14. november. 

LÆS OGSÅ Usædvanligt højvande oversvømmer næsten havnen i Paamiut

For Ilulissats vedkommende er det tydeligvis store dønninger, der ramte kysten og i mindre grad også vindbølger. 
Dertil skal lægges, at der var kraftigt højvande på samme tid, og det gav omkring 1,3 meter vand i forhold til middelvandstand, fortæller forskeren. 

- Det passer fint med lavtrykkets bane nordover, at Paamiut først blev ramt og Ilulissat noget senere, forklarer Mads Hvid Ribergaard. 

Sandsynligvis sket før

De observerede oversvømmelser er selvfølgelig ikke normale. Ellers ville man ikke bygge på de pågældende steder. 

- Men jeg vil umiddelbart vurdere, at det er noget, der godt kunne ske igen i fremtiden, og at det sandsynligvis også er sket før, fortæller Mads Hvid Ribergaard og tilføjer:

- Jeg kan desværre ikke sige noget om, hvor hyppigt man ville kunne forvente, at noget lignende sker. Er det en 5-, 10-, 20-, 50-års hændelse? For at kunne svare på det, bliver man nødt til at have direkte målinger af vandstanden over en lang periode og lave omhyggelige analyser, siger han til KNR.