Menneskerettighedsorganisationen ICC fejrer 40-års jubilæum

Organisationen har blandt andet krydset klinger med den danske stat om Inughuits rettigheder.
12. august 2020 07:01

Inuit Circumpolar Council, der repræsenterer inuit - den oprindelige befolkning i Grønland, Canada, Alaska og Chukotka i Sibirien, kan i disse dage fejre sin 40 år jublilæum.

Organisationen blev stiftet for de oprindelige befolkninger i de arktiske lande kan arbejde tættere sammen.

ICC blev stiftet i 1980 i Nuuk. Og oprindelige folks rettigheder har altid være den vigtigste opgave siden organisationen blev stiftet, fortæller Aqqaluk Lynge som har arbejdet i ICC i 38 år.

LÆS OGSÅ ICC Grønland stifter en rådgivende gruppe for Inuit uddannelse

Hjalmar Dahl, som har arbejde i 39 år, bakker op:

- Det var dengang i september 2007, da deklarationen om oprindelig folks rettigheder blev vedtaget. Og den proces har varet i omkring 25 år. 25 års forhandlinger i FN's system i Geneve, siger, Hjalmar Dahl.

Ved siden af de basale menneskerettigheder for de oprindelig folk, har Inuit-befolkningernes kultur, miljø og økonomi altid været mærkesager i de 40 år, organisationen har været til.

Således er det lykkedes ICC, at opnå rettigheder for Inuit-befolkningerne langs kysterne til polhavet at fange og leve af visse store hvalarter, fortæller Aqqaluk Lynge som har været formand for ICC.

En anden stor sag for ICC var, at kæmpe for rettighederne for den oprindelige befolkning i den gamle Uummannaq ved Pituffik, der i 1953 blev tvangsflyttet til deres nuværende by, Qaanaaq. Og det var en uforglemmelig kamp, husker Aqqaluk Lynge.

LÆS OGSÅ ICC frygter Grønland bliver mål for USAs fjender

- Vi var ikke klar over hvilke rettigheder vi havde om vores land og om udnyttelse af landet, derfor synes jeg at ICC's og Hingitaq 53's samarbejde omkring sagerne, der endte i højesteretten, var af ganske stor betydning for Danmarks og Grønlands forhold, siger Aqqaluk Lynge og fortsætter.

- Den undskyldning der kom, om disse uretfærdigheder, det har betydet fantastisk meget for oprindelige folk i verdenen.

Men der er stadig mange kampe at kæmpe for den menneskerettighedsorganisationen.

Under ICC's sidste generalforsamling, som blev holdt i Utqiagvik i 2018, blev bedre økonomiske samarbejde for oprindelige folk og bedre uddannelse for Inuit-befolkningerne sat som mål for de kommende år.

Samtidig er der et andet men ligeså vigtig mål, som organisationens formand i Grønland vil arbejde for at nå:

- Ikke mindst for involveringen af ungdommen her i Grønland, som jeg sætter meget pris på. Og det skal vi udvikle os hen imod til vores næste generalforsamling, hvor en ny ledelse indenfor ICC vil blive valgt, sagde Hjalmar Dahl.

LÆS OGSÅ ICC har indstiftet lederskabspris til ære for Hans-Pavia Rosing

Det var borgmesteren i den alaskanske by, Barrrow - eller Utqiagvik , Eben Hobson, der i 1977 tog initiativ til organisationen, da han inviterede repræsentanter for befolkningerne i de forskellige arktiske lande til et møde.