Medie: Magtmisbrug at springe vaccinekøen over

Det var magtmisbrug i en eller anden form, da Charlotte Ludvigsen og hendes embedsmænd sprang forbi vaccinekøen, vurderer professor.
- Det er magtmisbrug i en eller anden form. Det er udtryk for, at borgmesteren tilgår sig nogen beføjelser og overruler en prioritering, som ikke tilkommer hende, siger Sten Bønsing til Sermitsiaq.AG. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Malik Brøns
30. juli 2021 10:05

Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester og tre af hendes embedsmænd sprang sidste uge vaccinekøen over.

Borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) og tre af Kommuneqarfik Sermersooqs embedsfolk tog nemlig en anden indgang til skolen.

De bad om at blive vaccineret og truede Selvstyrets vaccinationskoordinator, Anna Wangenheim, med at trække kommunens hjælp til at styre køen af mennesker udenfor, tilbage, hvis ikke de blev vaccinerede, sagde Anna Wangenheim til KNR i går.

LÆS OGSÅ Charlotte Ludvigsen om at springe vaccinekøen over: Jeg beklager - undskyld!

Det kan betegnes som magtmisbrug, hvis en borgmester sammen med embedsfolk springer vaccinekøen over.

Det vurderer i hvert fald en professor ved juridisk institut ved Aalborg Universitet overfor Sermitsiaq.ag.

- Det er magtmisbrug i en eller anden form. Det er udtryk for, at borgmesteren tilgår sig nogen beføjelser og overruler en prioritering, som ikke tilkommer hende, siger Sten Bønsing til Sermitsiaq.AG.

Charlotte Ludvigsen beklager og undskylder for episoden. Hun forklarer, at hun ikke vidste, at der var blevet true. Charlotte Ludvigsen mener, at episode bygger på en misforståelse.

Men det er altså stadig imod forvaltningsretlige regler, at Charlotte Ludvigsen og hendes embedsfolk sprang vaccinekøen over, vurderer professoren.

- Hvad angår embedsmændene, siger Sten Bønsing, at det vil være op til kommunen som arbejdsgiver at vurdere, om episoden skal have konsekvenser for de implicerede, skriver Sermitsiaq.ag.