Der bliver samtidig advaret om nye smitteudbrud af virusset i næsten alle dele af landet.Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix

Medie: Irans regering dækker over stort antal coronadødsfald

Ifølge læk var dødstallet for folk med coronasymptomer 20. juli på 42.000. Regeringen meldte om 14.405 døde.

Antallet af coronarelaterede dødsfald i Iran kan være næsten tre gange så højt som regeringens egne tal.

Det viser et datalæk, som det britiske medie BBC's persiske afdeling har fået adgang til.

Lækket viser ifølge mediet, at regeringen 20. juli havde dokumenter, hvor næsten 42.000 mennesker var registreret døde med covid-19-symptomer.

På det tidspunkt lød de officielle tal fra sundhedsministeriet på 14.405 dødsfald, skriver BBC ifølge Ritzau.

I dokumenterne er antallet af smittede også markant højere end de officielle tal: 451.024 mod 278.827.

LÆS OGSÅ Iran løslader midlertidigt 54.000 indsatte som led i viruskamp

Derudover er der lækket dokumenter, hvor det første coronatilfælde er opgjort til 22. januar. Det er næsten en måned før, at det første officielle tilfælde blev meldt ud af iranske myndigheder.

Efter en mindre smittenedgang har der i Iran været en ny smittestigning de seneste uger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Søndag meldte landet om den største stigning i antallet af smittede på et døgn i næsten en måned.

Der bliver samtidig advaret om nye smitteudbrud af virusset i næsten alle dele af landet.

Ifølge BBC er der tidligere blevet meldt om uregelmæssigheder imellem indberetninger på nationalt og regionalt niveau.

Visse statistikere har på den baggrund forsøgt at give alternative beregninger på det faktiske dødstal på landsplan.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt